Pless møder spansk grusspecialist

Verdensranglistens nummer, 16 spanske David Ferrer, står på den anden side af nettet, når Kristian Pless spiller første runde i Australian Open i næste uge.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danske Kristian Pless var langt fra tilfreds, da han fredag så lodtrækningen til første runde i Grand Slam-tennisturneringen Australien Open. Her venter 16.-seedede David Ferrer fra Spanien, som i 2006 vandt en turnering i Stuttgart.

- Jeg kender ikke så forfærdeligt meget til ham. Han spiller bedst på grus, men han har dog en masse gode resultater på hardcourt. Det havde været dejligt med en lidt lettere modstander i første runde, udtaler Kristian Pless til sin hjemmeside.

24-årige David Ferrer var helt oppe på verdensranglistens 10.-plads i 2006.

Storfavoritten Roger Federer skal forsvare sidste års titel, og lodtrækningen blev ikke helt nem for den stærke schweizer. Han er nemlig havnet i samme halvdel, som finalisten fra sidste år Marcos Baghdatis fra Cypern. Andy Roddick og Marat Safin befinder sig også i den halvdel. Første opgave for Federer bliver tyskeren Bjørn Phau.

/ritzau/