Peter Schmeichel fyret af BBC

Peter Schmeichels sætninger er for »lange og usammenhængende« til den britiske TV-station BBC.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere Manchester United-målmand Peter Schmeichel er blevet fyret som kommentator for BBCs flagskib »Match of the Day«. Det skriver avisen The Mirror med henvisning til kilder i BBC.

Årsagen er, at TV-stationen har fået nok af Schmeichels »lange usammenhængende sætninger, som ofte ikke giver nogen mening«, skriver avisen.

BBCs ledelse besluttede først at flytte ham til mindre shows som den engelske Premier League, men det gad Schmeichel ikke.

Hele balladen har medført en bitter juridisk kamp mellem Schmeichel og TV-stationen, hvor der blev indgået forlig i går. BBC betaler derfor Schmeichel 500.000 kroner for de sidste seks måneder af hans kontrakt med stationen.

Ifølge The Mirror forhandler BBC nu med Alan Shearer som erstatning for Schmeichel.

BBC har sendt følgende kommentar ud, hvor ordlyden er mere diplomatisk end The Mirrors oplysninger:

»På grund af Peter Schmeichels TV-forpligtelser i Danmark er det blevet aftalt mellem begge parter, at Peter ikke længere er på kontrakt i BBC.«

Peter Schmeichels talsmand vil ikke kommentere The Mirros oplysninger.