Peter Møller: Spillerne spiller kampen for Eriksen

Direktør i DBU Peter Møller siger, at spillerne har talt med Christian Eriksen, og at han har det godt.

Sportsdirektør Peter Møller på pressemøde i Parken i København, mandag den 11. marts 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christian Eriksen har det godt, siger fodbolddirektør i Dansk Boldspil-Union (DBU) Peter Møller til DR.

- Han er på Rigshospitalet lige nu til videre undersøgelser. Vi har været i kontakt med Christian, og spillerne har talt med ham. Han har det godt.

EM-kampen mellem Danmark og Finland blev afbrudt kort før pausen, da Eriksen faldt om på banen og efterfølgende modtog hjertemassage og blev båret ud.

Godt en time senere meddelte DBU, at kampen ville blive genoptaget.

- Spillerne spiller kampen for Christian.

- De spiller, fordi Christian har det godt. Det var vigtigt for dem at vide, at Christian har det godt. Han er vågen.

- Det var vigtigt for dem, men der er ingen tvivl om, at de kommer til at spille denne kamp på chokket og adrenalinen, og så må vi tage det hele bagefter.

- Lige nu er fodbold ikke så vigtigt, men det de har fået at vide er, at Christian har det godt, og de har talt med ham, og det gav dem den tryghed, og så går de ind og kæmper for ham, siger Peter Møller.

/ritzau/