Peter Gade stadig indlagt

Peter Gade må blive endnu en dag på et hospital i Kuala Lumpur, og det er uvist, om han når at blive klar til premieren på Super Serien i Malaysia.

Peter Gade er indlagt i Malaysia. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

På et hospital i Kuala Lumpur forsøger læger på andet døgn at finde ud af, hvad den danske badmintonstjerne Peter Gade fejler, efter en yderst ubehagelig flyvetur for danskeren.

Peter Gade blev under rejsen til Kuala Lumpur utilpas med hovedpine, smerter i armene og opkast, og søndag var han ikke frisk nok til at blive udskrevet.

- Peter var desværre ikke frisk nok til at blive udskrevet i dag, så han skal blive på hospitalet og gennemgå nogle test, som vi afventer resultatet af, udtaler landstræner Steen Pedersen.

Det danske landshold er taget til Malaysia for at deltage i premieren på den nye Super Serie i badminton. Det er stadig uvist, om Peter Gade bliver frisk nok til at deltage, når turneringen begynder tirsdag.

/ritzau/