Per Bjerregaard gik enegang i Bella Center-sag

Per Bjerregaard gik bag om ryggen på sin bestyrelse og bød bindende og på egen hånd 716 millioner kroner for Bella Center i 2005. Det hævder tre af bestyrelsesmedlemmerne fra dengang. I så fald er Per Bjerregaard på kant med Aktieselskabsloven, vurderer to eksperter. Bjerregaard selv fastholder, at hans bud blot var en indikativ føler.

Superligaklubben Brøndby IFs forsøg på at købe Bella Center i 2005 blev aldrig til noget. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Per Bjerregaard flirtede alvorligt med Aktieselskabslovens grænseland, da den daværende Brøndby-direktør i 2005 gik uden om sin bestyrelse og bindende bød 716 millioner kroner for aktiemajoriteten i Bella Center på forventet efterbevilling af en ny og kommende bestyrelse.

Det er tre medlemmer af den daværende Brøndby-bestyrelse, som i dag står frem i Berlingske Tidende og lancerer den hårde anklage mod Per Bjerregaard. Såvel den daværende formand Torben Røsler som bestyrelsesmedlemmerne Ole Paustian og Frank Mortensen hævder nemlig nu, at Per Bjerregaard på egen hånd og uden sin bestyrelses vidende og accept forhøjede det endelige bud til 716 millioner kroner, fordi han vidste, at der ikke længere var opbakning til et så højt og vel at mærke bindende bud i bestyrelsen.

»Der blev budt. Danske Markets (som forestod salget af Bella Center, red.) bad os fra starten af om at sige, om vores bud var indikative eller alvor. Der gjorde vi det klart, at det var alvor. Ellers ville de slet ikke have arbejdet videre med os,« siger Frank Mortensen.

I så fald forbrød Brøndby-bossen sig mod gældende regler, vurderer to eksperter i jura.

»Det er ikke usædvanligt, at en majoritetsaktionær kan forudse, at en bestyrelse vil skifte, og at han kan forudse et flertal i en ny bestyrelse i løbet af kort tid i forhold til eksempelvis at erhverve sig et selskab. Det er også i god overensstemmelse med reglerne at berede et selskab til at gøre det, som en ny bestyrelse ønsker. Men indtil en ny bestyrelse er valgt på en generalforsamling, må man ikke forpligte selskabet bindende. Så har Per Bjerregaard budt bindende på Bella Center i den mellemliggende periode, er det kritisabelt,« siger Erik Werlauff, professor, dr. jur på Aalborg Universitet, ekspert i selskabsret og børsret.

Han får støtte af advokat Dan Terkildsen, partner i Danders & More, som også beskæftiger sig med sports law i samarbejde med TSE Consulting.

»Mellem generalforsamlinger er bestyrelsen den øverste myndighed, og det er selvfølgelig den til enhver tid valgte bestyrelse, jeg snakker om. Så rent selskabsretligt kan man ikke uden denne bestyrelses accept træffe en beslutning af den her karakter. Efter min opfattelse er det i strid med gældende regler, hvis tingene forholder sig sådan,« siger Dan Terkildsen.

Han understreger dog samtidig, at man næppe kan tale om, at Per Bjerregaard har handlet ansvarspådragende.

»Hvis et bud er lagt, og en ny bestyrelse bakker op om det, så kan man jo sige, at der er et selskabsretsligt organ, som har godkendt det. Det er okay i forhold til et eventuelt ansvar. Det bliver selvfølgelig lidt teoretisk, men der er jo ikke realiseret et aktuelt tab i den her sag, for handlen blev aldrig til noget,« fortsætter han.

Erik Werlauff når samme konklusion.

»Hvis en sådan handel var blevet gennemført, er historien rig på eksempler, som er endt med både erstatningssager og direktører, som er blevet fyret på den bekostning. Men købet blev jo ikke gennemført i dette tilfælde. Derfor kan man ikke tale om ansvar. I forhold til, om Per Bjerregaard har handlet kritisabelt, er essensen, hvorvidt hans bud var indikativt eller bindende. I tilfælde af at det var indikativt, synes jeg faktisk, at man kan tale om en form for rettidigt omhu. Situationen er selvfølgelig en anden, hvis han forsøgte at forpligte selskabet på det givne tidspunkt,« siger han.

Per Bjerregaard oplyser via sin advokat Ole Borch, at de forskellige bud fra Brøndby ikke var bindende, men blot »indikative, uforpligtende tilkendegivelser«.