Paris blev franske mestre uden at spille

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Paris Saint-Germain er franske mestre for andet år i træk. Det ligger fast, efter den nærmeste konkurrent Monaco onsdag aften måtte nøjes med 1-1 med bundholdet Guingamp. 

Før kampen var holdet fra fyrstendømmet syv point efter PSG med tre runder tilbage. Holdet var derfor tvunget til at vinde, hvis de skulle holde sig inde i mesterskabskampen. Men det lykkedes altså ikke. 

Monaco kom ellers foran 1-0 efter 77 minutter ved Dimitar Berbatov, men bare otte minutter senere fik Fatih Atik udlignet for de undertippede gæster. Monaco var endda en mand i overtal i de sidste to minutter af kampen, da Guingamps Mustapha Diallo blev udvist, men holdet var ikke i stand til at udnytte spilovertaget til at score det afgørende mål.

Paris Saint-Germain spiller selv senere onsdag, hvor de på hjemmebane møder Rennes.