Paolo Bettinis hævn

Paolo Bettini genvandt sit verdensmesterskab efter en ugelang optakt, hvor den lille italiener i allerhøjeste grad har været omgærdet af en indædt strid mellem de tyske arrangører og Den Internationale Cykle Union om sin blotte deltagelse i VM-løbet.

Paolo Bettini fortalte efter sejren, hvorfor han havde affyret »geværet«, da han strøg over målstregen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters Fold sammen
Læs mere

Med en aggressivt udfarende gestik, koordineret ned til mindste bevægelse, genvandt Paolo Bettini i går et verdensmesterskab, som ellers har været fyldt til randen af kontroverser mellem arrangører, atleter og cykelsportens organisatoriske bagland.

At det blev Bettini, som kunne køre fra det prestigefulde løb med en funklende guldmedalje om halsen, var der tyk ironi i. Den italienske universalrytter blev allerede fra den officielle åbning af VM-arrangementet onsdag i sidste uge erklæret uønsket i VM-feltet af de tyske værter, fordi han ikke havde vist sig villig til at underskrive en formel antidopingerklæring udstedt af Den Internationale Cykle Union (UCI). Det faldt Stuttgarts kulturminister Susanne Eisenmann så meget for brystet, at der skulle en juridisk kendelse til at sikre Bettini starttilladelse. Akkurat som Den Internationale Sportsdomstol i Lausanne sørgede for, at den spanske stjerne Alejandro Valverde kunne trække i landsholdsdragten, selv om han efter UCIs opfattelse er fedtet ind i dopingaffæren Operacion Puerto.

Gamle stjerner
Heller ikke VM kom således til at gå fri af det kolossale retsopgør, cykelsporten er i fuld gang med. Gamle mestre som Rudi Altig, Eddy Merckx, og Gianni Bugno, der alle i større eller mindre grad har kunnet sættes i forbindelse med brugen af forbudte stoffer, skulle ikke kaste lange skygger af skam ind over de nye vindes verdensmesterskab.

Det var i denne proces af lige dele hysterisk mediekolporteret polemik og godhjertet forsøg på at rydde op i hundrede års malpraksis, de deltagende ryttere blev sendt ud for at køre om den attråede regnbuetricot på en rute omkring Killesberg-parken i Porsche-byen. Havde man forlods kunnet spekulere i, om Bettini og den resterende del af det azurblå kollektiv kom demoraliserende på deres respektive cykler, blev de tanker hurtigt gjort til skamme. Ikke siden Mario Cipollini vandt sit første og eneste VM på en specialdesignet sprinterrute i Belgien i 2002, har man set et italiensk landshold så fri for svig, jalousi og egennyttighed.

Med taktisk kløgt
Der blev arbejdet kontrollerende fra navne som Alessandro Bertolini og Matteo Tossato, der blev kørt taktisk kløgtigt med i tidlige udbrud af navne som Alessandro Ballan og Damiano Cunoego. Og endelig blev de største trumfkort spillet ud i løbets finale, hvor klassikerspecialisten Davide Rebellin med sit angreb umiddelbart før sidste tur på den 19,1 km lange rundstrækning, banede vejen for den ventede offensiv fra Bettini selv.

Kom afgørende fri
Den regerende verdensmester var ødsel med alt, hvad han foretog sig i samtlige betydende momenter af løbet. Det var ikke mindst den angrebsivrige Bettinis fortjeneste, at det afgørende hug kom fri i form af en kvintet bestående af Team CSC-rytterne Alexandre Kolobnev og Fränk Schleck, det ubesmittede tyske guld-håb Stefan Schumacher, samt australieren Cadel Evans med et ellers skræmmende spansk hold i en uforudset rolle som desperat halsende forfølgere. Og det var aggressoren Bettini, som med sine stikkende accelerationer sørgede for at holde frontgruppen så højt oppe i gear, at det var blandt disse fem, verdensmesteren skulle findes.

Stefan Schumacher, vinder af Amstel Gold Race tidligere på året, demonstrerede en garvet væddeløbers koldblodighed og lignede længe manden, som ville kunne udfordre Bettini i kraft af sin hurtighed på en svagt stigende opløbsstrækning.

Mest at skyde med
Det skete ikke. Faktiskte var det Kolobnev, som i spurten havde mest at skyde med.

Men det blev i sidste ende Bettini, som med benene fyrede op under en uimodståeligt veltimet acceleration og med armende fyrede salver af mod de instanser, som har forsøgt at obstruere hans drøm om endnu et VM.

»Dete er rigtigt, at jeg er meget vred, men denne uge har også lært mig, at jeg er nødt til at kæmpe for min sag. Jeg vil ikke lade nogen ødelægge mit omdømme og hvis det sker, må de enten bevise deres påstand eller betale,« lød det fra Bettini som forklaring på den imaginære salve af geværskud, han bragede af, da han krydsede målstregen.

Selv fra UCI-præsident Pat MCQuaid lød der anerkendende ord til den dobbelte verdensmester, som til næste år vil kunne forsvare værdigheden på hjemlig grund i Varese.

»En rytter som kan vinde under det pres, Bettini har været det, er meget speciel. Jeg har ikke andet end den højeste ros overfor hans præstation og han vandt et klassisk løb i dag.«