På klingen: Stille dage i kliche

Gentagelser og masser af ubesvarede spørgsmål vil præge de kommende dages etaper i Tour de France, der bliver uden den gule trøje i fokus.

Første del af missionen lykkedes.

Med klædelig sikkerhed forsvarede Michael Rasmussen den gule trøje i de høje bjerge.

Efter al Tour-logik bør det være ensbetydende med, at der nu venter tre stille dage, hvor sprinterne og andet godtfolk, der ikke betyder noget i klassementet, kan få lov til at boltre sig.

Favoritterne nøjes med opmærksomt at kigge på og koncentrere sig om at undgå styrt.

I dag er der et par knolde på vejen til Marseille, men ikke noget, der får afgørende betydning. I morgen er det helt fladt til Montpellier, og fredagens ridt til Castres kan man vel kalde kuperet.

Så inden lørdagens 54 km lange enkeltstart i Albi vil der blive trådt vande i medierne, ligesom klicheerne vil stå i kø omkring feltets danske førerhund.

Der vil blive lagt sammen og trukket fra. Der vil blive vurderet og spekuleret. De samme spørgsmål vil blive stillet igen og igen. Ventetiden bliver lang.

Men vi er jo tvunget til at holde kedlen i kog med klicheerne og de mange ubesvarede spørgsmål. For ret beset aner vi ikke, hvor god en temporytter danskeren er her og nu.

Han slår det hen, når han bliver spurgt. Nej, han har ikke trænet specielt i enkeltstart. Jo, han har trænet en del i, hvordan han skal sidde på cyklen. Jo, faktisk sidder han bedre på denne tempo-cykel end de tidligere. Og så har han et forspring på over to et halvt minut. Det kan han da ikke sætte til. Eller kan han?

Det vil kun tiden vil vise, når klokken falder i slag i den ensomme kamp mod uret. Kliche, kliche, kliche.

Og hele tiden henviser han med det selvironiske grin til den både forfærdelige og urkomiske enkeltstart for to år siden, hvor han faldt og faldt og satte podiet i Paris over styr. I sig selv en klassisk kliche.

Men der er ikke noget at gøre. Vi kan ikke trylle. Fra i dag må I derhjemme nøjes med at læne jer tilbage og nyde, hvem der nu ellers overtager scenen. De ved, at de kun har den til låns. På lørdag vil Rasmussen og det øvrige favoritfelt atter overtage hovedrollerne.

Set med danske øjne kan det blive lidt kedeligt, men som bekendt kan man ikke få alt.

Så jeg snupper gerne et par stille dage i klicheernes vold og glæder mig over, at den gule trøje er fredet til på lørdag.