På Klingen: Fra fantomcykel til gemmeleg

Så meget andet end selve cykelløbet Tour de France er på dagsorden i London og omegn. For sportens aktører kæmper på mange dopingfronter i skyggen af terrorfrygt, Wimbledon og Formel 1.

Ti år er der gået siden 1997. For nogle en evighed, for andre føles det som i går. Sådan er den slags relativt. Personligt husker jeg udmærket, hvad jeg brugte sommerferien 1997 på. I lighed med mange danskere fulgte jeg begejstret Tour de France en af verdens største sportsbegivenheder.

Det var dengang, Mader og Leth snakkede begivenhederne i gang; det var dengang, forsvarende champ Bjarne Riis i starten med gul trøje på fyldte gigantisk meget i mediebilledet.

Han var i hvert fald så stor, at jeg simpelthen agerede Bjarne Riis, når der selvfølgelig på cykel skulle hentes friske forsyninger hos købmanden tæt på sommerhuset. Sådan er det sgu at være 15 år samt sportsidiot, man æder alt imponerende råt.

Helten hed altså Bjarne Riis, kongeørnen fra Herning selvom ham Jan Ullrich hurtigt viste sig at være lidt bedre i føromtalte Tour anno 1997.

Inden det dog for alvor kom så vidt med tyskerens evner, centrerede medierne sig om Bjarne Riis på alle leder og kanter. Thi en del artikler og TV-udsendelser havde fokus på den lette bjergcykel og fantomcyklen fra Pinarello. Den, der endte i vejgrøften, da selv Bjarne Riis så, at det gik ned ad bakke.

Fantomcyklen dukkede efter en lang periodes dvale fluks op i min erindring, da Team CSC forleden udsendte en pressemeddelelse, hvori det var angivet, at danskerholdet stiller til tour-start i 2007 »med de nye Cervélo Soloist Carbon Super Light (bedre kendt som SLC-SL), på nær Carlos Sastre, der foretrækker R3-rammen på grund af dens bedre komfort«.

Ja ja, ovennævnte ville uden tvivl have trukket overskrifter i 1997, i 2007 er tilgangen til den professionelle cykelsport aldeles anderledes. Enhver ved, at hjælperyttere af kemisk vej sagtens kan blive til kongeørne med gode ben; enhver har fået flere brikker til puslespillet »professionel cykelsport«.

Her i London bliver der også kun snakket decideret cykelløb med måde. Wimbledon og Formel 1 står jo tillige på weekendprogrammet.

Nuvel, det er da interessant, hvilken pedal-atlet der suser i prolog-mål som nummer et, men hvad med sikkerheden og terrortruslen? Og hvad med alle de ryttere i feltet, som stadig cykler rundt assisteret af suspekte læger, mirakeldoktorer eller hvad vi nu skal kalde dem? Spørgsmålene er mange og trænger på, mens sportens aktører kæmper på forskellige fronter. Rytterne har en dagsorden, holdene en anden, forbundene en tredje etc. Nogle samarbejder på kryds, andre modarbejder på tværs.

Af de grunde er det umuligt at give et fornuftigt bud på indholdet af dagsordenen i eksempelvis 2017. Alle forslag fra freakshow til proper cykelsport er tilforladelige.

Og hvad med Bjarne Riis, den tidligere Tour de France-vinder og dopingmisbruger ? Nå ja, han har foreløbig smidt tøjlerne og leger gemmeleg.