På et højere niveau

Tiger Woods forandrede golfsporten og løftede den til et andet niveau, og det har Marta nu gjort med kvindefodbolden. Derfor er der også tårnhøje forventninger til den unge brasilianer.

Marta er her, i kampen mod værtsnationen Kina, på vej til at score et af sine mange mål ved VM. Foto: David Gray/Reuters Fold sammen
Læs mere

Sportsstjerner 2007

Det er naturligvis ikke længere så tit, de dukker, fænomener, der pludselig løfter deres sport til et hidtil uset niveau. Men det sker, og det sker faktisk også i de sportsgrene, hvor det ellers vrimler med talenter over alt på kloden.

Tænk på Tiger Woods, der dukkede op på den internationale scene for godt ti år siden og ændrede golfsporten for altid. Han er stadig på et niveau for sig selv og kan ende som historiens største sportsmand. Specielt hvis han holder sig på toppen, lige så længe som Jack Nicklaus gjorde.

»The Golden Bear« var 23 år, da han i 1963 vandt sit første major, en af de fire største turneringer, og han var 40, da han vandt den 18. og sidste.

Tiger Woods er 31 og har allerede vundet 13 majors.

Martas situation er meget anderledes end Tiger Woods’. Den brasilianske fodboldspiller optræder i en holdsport. Tilmed en holdsport, der - for kvindernes vedkommende - ikke er kommercielt stor. Og så har hun endnu ikke vundet en af de store titler, som for hendes vedkommende vil sige OL og VM.

Men Marta har i hvert fald to ting til fælles med Tiger Woods. Hun er med sine blot 21 år en stjerne, der har mange år foran sig, hvis alt går vel. Og så er hun en sportskvinde, der har forandret fodbolden. Akkurat som Tiger Woods har hun nemlig løftet sin sport til et niveau, den ikke har befundet sig på før.

For folk, der ikke følger så meget med i i international kvindefodbold, kan man sammenligne det med, hvis herrefodboldens hidtil bedste spillere havde været folk som Ronald Koeman, Lothar Matthäus, Mattias Sammer og Steven Gerrard. Og så lige pludselig dukkede Diego Maradona op.

Minder om Ronaldinho
Som spiller er det nok bedre at sammenligne Marta med Ronaldinho, de er som spillertyper ret ens. Men faktum er alligevel, at hun, den unge brasilianske magikerinde teknisk og underholdsningsmæssigt kan og har vist nogle ting, som ingen anden kvinde i toppen af verdensfodbolden har været i nærheden af.

Det er faktisk helt fair at sammenligne hende med Anja Andersens rolle i håndbolden for 10-15 år siden. Anja Andersen viste håndbold på et teknisk niveau, som de færreste havde drømt om kunne lade sig. Hendes idéer og tricks og ikke mindst udførelsen af dem, gjorde hende til en historisk ener.

Anja Andersen var på toppen også verdens bedste spiller, men over en længere periode var hun ikke lige så dominerende, som hendes talent måske berettigede til, og blandt andet derfor er der andre spillere, der samlet set har været lige så gode.

Anderledes ser det ud til at blive med Marta. Allerede for et par år siden havde hun reelt opnået en status som verdens bedste kvindelige fodboldspiller, og den officielle titel fik hun så for første gang for et lille års tid siden.

Ved VM i Kina år så det så længe ud til, at hun også var på vej til at blive verdensmester. Brasilien anført af Marta på toppen leverede flere gode præstationer, men tabte 0-2 til Tyskland i finalen.

Her brændte Marta tilmed et straffespark, hvilkede dog ikke kunne rokke ved, at hun undervejs måske havde leveret den største individuelle præstation, man endnu har oplevet ved et OL eller VM.

Desværre for kvindefodbolden, så lider den under, at der overalt findes et hav af fordomme om de kvindelige aktører, som trods selv gode præstationer igen og igen bliver sammenlignet med deres mandlige kolleger.

Ses ikke andre steder
Et reaktionsmønster, der i samme grad slet ikke ses i andre sportsgrene.

En læser skriver eksempelvis i et indlæg i det seneste nummer af det velansete engelske magasin World Soccer, at Marta næppe »er bedre end en spiller fra den engelske 1. division.«

Det svarer til, at nedgører de bedste kvindelige sprintere verden, fordi de løber et sekundt langsommere end de bedste mænd.

Men er der en, der kan forandre omverdenens syn på kvindefodbolden, er det Marta. Men det tager tid, og hun skal helst være på toppen ved hver eneste af de kommende VM- og OL-turneringer.

Det betyder også, at der fremover konstant vil være enorme forventninger til Marta, allerede ved OL næste år.

Men fordi OL især handler om medaljer, vil hun i en vis grad blive overskygget af de potentielle medaljeslugere.

En af dem bliver naturligvis Michael Phelps, der allerede ved OL i Athen i 2004 var den store profil. Han endte med seks guldmedaljer, hvilket fremstod som en lille skuffelse, for han jagtede otte af slagsen.

Flest OL-guldmedaljer
Han kan igen bliver den store profil i Beijing, og netop fordi han nu allerede har en flok OL-guld, kan han hurtigt bliver den med fleste guldmedaljer i OL-historien. Sprinteren Carl Lewis, svømmeren Mark Spitz, langdistanceløberen Paavo Nurmi og gymnasten Larissa Latinina har alle ni guld, hvilket er den aktuelle rekord, men den kan Michael Phelps altså smadre i Kina. Endda godt og grundigt, og så bliver den amerikanske svømmer for alvor en af historiens største.

Men i modsætning til Marta har Michael Phelps ikke så store chancer for at løfte sin sport til et nyt niveau. For der hvor han er, er der, hvor Mark Spitz eksempelvis allerede har været, og i svømning er det først og fremmest resultaterne, der tæller; tider, medaljer og rekorder.

Der findes ikke en underholdende dimension som i fodboldens verden, hvilket helt klart også er medvirkende til, at svømning og de største svømmere ikke har samme gennemslagskraft som tidligere.