Overraskelse i målet: Sådan starter Danmark mod Saudi-Arabien

hansennedeoev
Foto: Claus Fisker.
Læs mere
Fold sammen

Danmark skal forsøge for alvor at komme i gang ved VM, når det søndag aften gælder Saudi-Arabien i den anden kamp ved VM. Det bliver med Jannick Green på mål fra kampens start.

Det forventes at blive en kamp, som Danmark vinder overbevisende, men efter det skuffende pointtab i åbningskampen mod Argentina er der et krav om godt spil og storsejr. Og så skal kampen bruges til at få Jannick Green ind i turneringen.

»Hvis det går i ged, kan vi godt få skæld ud for det, men på den lange bane er det også vigtigt, at Jannick (Green, red.) kommer ind i turneringen,« siger assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen og giver et godt billede af kampen mod Saudi-Arabien:

»Saudi-Arabien er et hold, vi ikke kender noget til. Vi så deres kamp mod Rusland, hvor de spillede meget hårt og fik 9 udvisninger. Så det skal vi selvfølgelig stå imod,« siger assistenttræneren.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson valgt følgende syv spillere til startopstillingen:

Jannick Green

Lasse Svan

Mads Christiansen

René Toft Hansen

Rasmus Lauge

Mikkel Hansen

Anders Eggert

Henrik Toft Hansen skiftes ind i forsvaret i stedet for Rasmus Lauge.