Oprejsning til Spanien

Klar sejr til Spanien over Ungarn med 33-31. Nu skal Danmark vinde eller spille uafgjort mod Rusland for ikke at ryge ud af VM-turneringen.

Selv om det ikke var fejlfrit, så fungerede det spanske spil langt bedre end mod Danmark, da holdet lørdag aften vandt 33-31 over Ungarn i mellemrundegruppe 2 ved VM i håndbold for herrer.

De spanske spillere så langt friskere ud efter hviledagen og viste, at de teknisk og fysisk var et bedre hold end ungarerne, som hele tiden haltede et par mål efter.

Resultatet betyder, at Danmark er tvunget til at vinde eller spille uafgjort mod Rusland senere lørdag for at komme i kvartfinalen.

/ritzau/