Operation blodtest skal op i gear

Introduktionen af det biologiske pas, som vil kunne efterspore brugen af bloddoping i cykelsport, er langt fra at være klar til sæsonen 2008. Det frygter en dansk ekspert.

Læge Rasmus Damsgaard mener ikke, at dopinglaboratorierne har den fornødne kapacitet eller faglighed til at løfte indførelsen af det biologiske pas næste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng

Intentionerne er smukke og velmente, når snakken går på det biologiske pas, professionel cykelsport vil indføre i jagten på den omsiggribende brug af bloddoping. Men om planen kan føres ud i praksis med start allerede fra sæsonen 2008, er yderst tvivlsomt.

Det siger den danske læge og dopingforsker Rasmus Damsgaard, efter at han i denne sæson har gjort sig sine erfaringer hos det danskbaserede cykelhold Team CSC som uvildig kontrolinstans med licens til at teste udenfor konkurrence hvorsomhelst og nårsomhelst.

Efter en sæson, hvor en højtprofileret cykelstjerne som kazakhstaneren Alexandre Vinokourov gik i dopingfælden for brug af blodtransfusion, blæste UCI til kamp mod dén praksis ved hjælp af et pas, som nøje skal kortlægge atletens blodprofil.

Savner faglighed
Hermed kan man sammenligne værdier fra gang til gang og opdage unormale udsving.

Men det kræver, at de laboratorier, som skal udføre den pågældende test ved hjælp af blodscreeninger, præsterer en meget høj standard for at holde troværdigheden i hævd.

»Laboratorierne skal op i gear, hvis vi skal nå at kunne indføre et biologisk pas. Som det ser ud i øjeblikket, er der slet ikke kapacitet nok til at løse så stor en opgave. Der er dels store logistiske problemer forbundet med at skulle kontrollere atleter over store dele af verden, dels er whereabout-systemet stadig sådan indrettet, at man kan risikere at misse en test, fordi man fra UCIs side ikke er langt nok fremme i cykelskoene,« siger Rasmus Damsgaard, som også er bekymret over en utilstrækkelig grad af faglighed på de akkrediterede laboratorier.

Blodanalyser er nemlig helt vildt svære at få af tilstrækkelig høj kvalitet.

»Når man skal sætte sin lid til diverse laboratorier rundt om i verden, hvad enten vi taler om Australien, Sydamerika eller Rusland, er det meget problematisk. En blodtest skal for det første være meget omhyggelig i udførelsen, og jo hurtigere, man kan få den pågældende blodtest screenet, desto mere valid bliver testen. Derfor må det have højeste prioritet, at WADA får akkrediteret nogle flere laboratorier verden over med en meget høj faglig standard,« lyder opfordringen fra Damsgaard, der fremhæver UCIs kontrolinstans i Lausanne som eksempel til efterfølgelse.

Brug eksperterne
»Hvis ikke tingene er i orden, kan testresultaterne have så stor afvigelse, at man reelt ikke kan bruge dem. Man skal ikke klappe i sine små hænder, bare fordi man ser en blodtest, men se nøje efter, om tallene kan bruges. Det kræver nogle gange en opringning til laboratoriet med opklarende spørgsmål, en løbende kvalitetskontrol, og at man måske kigger på rytterens program for at se, om han befinder sig i konkurrence eller meget hård træning, fordi det kan påvirke resultatet,« understreger Damsgaard.

»Derfor er det også meget vigtigt, at man nedsætter en komité af højt kvalificerede fagfolk, som nøje kan tolke og vurdere de tal, man måtte sidde med i en given test. Jeg savner, at blodforskere som Bengt Saltin, Michael Ashenden eller Robin Parisotto er blevet spurgt. Men det har endnu ikke været tilfældet,« siger han.