Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Simon Kjær er ny Fenerbahce-spiller. Det bekræfter den tyrkiske klub.
Rygterne om Kjær og den tyrkiske storklub begyndte at florere efter lørdagens landskamp mod Serbien. Derfra gik det stærkt med forhandlingerne, inden Kjær onsdag nu officielt er blevet bekræftet i Fenerbahce.
«Vi byder Simon Kjær velkommen til klubben. Han skifter på en fire-årig kontrakt,« lyder det i en pressemeddelelse på Fenerbahces hjemmeside.
Fenerbahce menes at skulle betale omkring 75 millioner kroner for Kjær, der skifter fra franske Lille. Kjær forventes at få en årsløn på cirka 30 millioner kroner i Istanbul-klubben.
Simon Kjær forlod Danmark som 18-årig, da han skiftede FC Midtjylland ud med italienske Palermo. Siden da har han udviklet sig til at blive fast landsholdsspiller med ophold i Roma, Wolfsburg, Lille og nu Fenerbahce.
Kjær bliver ikke den første dansker i klubben. Tidligere har spillere som Jes Høgh og Fransk Pingel også repræsenteret Fenerbahce.