Bare to dage før starten på VM-slutrunden i fodbold i Qatar er der kommet nye retningslinjer for salg og indtagelse af øl.

Således bliver det hverken muligt at drikke øl på stadion eller omkring stadion i forbindelse med VM.

Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) på sin hjemmeside.

Efter snakke mellem værtslandets myndigheder og Fifa er der blevet truffet en beslutning om at fokusere salget af alkoholiske drikkevarer til fanzoner og fjerne salgsstederne i og omkring stadion, lyder det.

Det bliver fortsat muligt at drikke alkoholfri øl ved stadion, oplyses det.

Tidligere har både Fifa og Qatar meldt ud, at det ville være muligt at drikke øl ved stadion, trods det at landet har hård lovgivning på det område.

I starten af september meldte Fifa ud, at der kunne købes øl uden for stadion før og efter VM-kampene på de otte stadioner, men det bliver altså alligevel ikke muligt.

Det vækker næppe glæde hos Fifas storsponsor Budweiser, der ifølge The New York Times har lagt 75 millioner dollar – godt 538 millioner kroner – i forbindelse med slutrunden.

»Nå, det her er akavet,« lyder det i en kort kommentar fra Budweiser på Twitter.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.