Odense Håndbolds bestyrelsesformand er død

Jørn Bonnesen, bestyrelsesformand og aktionær i Odense Håndbold, er død efter kort tids sygdom.

Jørn Bonnesen var bestyrelsesformand og aktionær i Odense Håndbold. Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Odense Håndbolds bestyrelsesformand, Jørn Bonnesen, er død.

Det oplyser håndboldklubben mandag på sin hjemmeside.

»Det er med stor sorg, at vi her til morgen har modtaget beskeden om, at Odense Håndbolds bestyrelsesformand og aktionær, Jørn Bonnesen, er afgået ved døden,« skriver klubben.

Bonnesen, der var uddannet advokat, døde søndag efter kort tids sygdom. Han blev 73 år.

Ifølge TV 2 Sports håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen har Jørn Bonnesen en stor andel i, hvor klubben står i dag.

»Det er jo ham, der har været grundlæggeren af Odense Håndbold. Han har haft nogle store visioner om, at Odense skulle på landkortet og vinde titler.«

»Det har han gjort med en hulens masse penge, og det lykkedes i sidste sæson, hvor de vandt både DM-titlen og pokalturneringen, »siger Peter Bruun Jørgensen til TV 2.

Bonnesen havde en baggrund i banksektoren og arbejdede særligt med selskabsret, virksomhedsoverdragelser og rekonstruktioner som advokat.

Han havde samtidig et stort kendskab til sportsret og var rådgiver for flere professionelle fodboldspillere og andre idrætsudøvere.

Blandt andre benyttede den tidligere landsholdsspiller i fodbold Christian Poulsen sig af Bonnesen som rådgiver og agent.

Foruden formandsposten i Odense Håndbold havde han en række bestyrelsesposter i forskellige virksomheder.

/ritzau/