NY Wozniackis fald fra tinderne: Faretruende tæt på top-10-exit

epa07295307 Caroline Wozniacki of Denmark in action against Maria Sharapova of Russia during their round three women's singles match on day five of the Australian Open Grand Slam tennis tournament in Melbourne, Australia, 18 January 2019. EPA/LUKAS COCH EDITORIAL USE ONLY AUSTRALIA AND NEW ZEALAND OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: LUKAS COCH

Fra toppen af poppen til faretruende kurs ud af top-10.

For bare et år siden var Caroline Wozniacki nummer et i verden. Nu er den danske tennisstjerne faretruende tæt på at ryge ud af top-10.

På dagens offentliggjorte verdensrangliste er Wozniacki nemlig faldet fra en niende- til en tiendeplads.

Det sker som følge af en skadesplaget sidste halvdel af 2018 samt ikke mindst en meget skidt start på 2019, hvor hun blandt andet er blevet ekspederet tidligt ud af Australian Open, som hun ellers triumferede i sidste år.

Tiendepladsen er Wozniackis dårligste placering på WTA’s verdensrangliste i mere end 20 måneder. Den 29. maj i 2017 var hun nede og kysse 12.-pladsen på verdensranglisten.

Foruden nederlaget i tredje runde af årets Australian Open til Maria Sharapova, røg Wozniacki også tidligt ud af WTA-turneringen i Auckland, som hun nåede finalen i for et år siden.

De mange point, hun optjente i de to turneringer i januar 2018, er fjernet fra den nyeste rangliste, hvorfor hun altså er langt fra toppen, hvor den japanske Australien Open-vinder, Naomi Osaka, huserer.

»Wozniackis situation må være en smule bekymrende for hende. Hun risikerer nu at ryge ud af top-10, og vil i de kommende turneringer kunne løbe ind i de allerbedste i de indledende runder. Det kan vise sig at blive et problem,« sagde den tidligere Wimbledon- og US Open-vinder John McEnroe til B.T. efter Wozniackis Australian Open-exit.

Caroline Wozniackis offentliggjorde i slutnigen af 2018, at hun lider af leddegigt, som hun fik diagnosticeret sidste år. Det kan have spillet ind i hendes dårlige start på sæsonen.

»Skal jeg give hende et råd, skal hun det kommende stykke tid lægge alle kræfter i, at få styr på sygdommen. Jeg så lidt af hendes tabte kamp mod Sharapova. De slog begge hårdt til boldene, men Wozniacki blev i flere dueller overmatchet,« siger John McEnroe.

28-årige Wozniacki blev udtaget til det danske Fed Cup-hold i starten af januar, men tennisstjernen lider af en gigtsygdom og er for mærket til at kunne stille op i turneringen, meddelte Dansk Tennis Forbund i weekenden.

Wozniackis næste opgave på WTA-touren ventes at være Qatar Open, såfremt hun får et wildcard. Turneringen begynder den 11. februar.