Ny forskning skal fikse uperfekt dopingfælde

Ikke alle dopingsnydere bliver afsløret af blodpas, men der forskes i at gøre testmetoderne skarpere.

Cykelrytteren Stefan Denifl triumferede på 17. etape af Vuelta a España i 2017, da han kørte for holdet Aqua Blue Sport. I sidste uge indrømmede han brug af bloddoping. Jose Jordan/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Seefeld. Fungerer blodpasset godt nok som dopingfælde i sportsverdenen?

Det spørgsmål trænger sig på, efter at en række udøvere den seneste uge er blevet taget i at fremme deres præstationer ved at bruge bloddoping som følge af en razzia.

I dag er der da heller ingen garantier for at fange dopingsyndere ved at teste dem. Det fortæller Jakob Mørkeberg, der er videnskabelig seniorkonsulent hos Anti Doping Danmark.

- Det er ikke et fuldstændig perfekt værktøj endnu. Forskningen viser, at der vil være nogen, som kan slippe gennem nåleøjet ved at bruge de rigtige metoder, siger han.

Men måske er der håb for fremtiden. Der arbejdes nemlig intenst på at gøre blodpasset endnu skarpere, så dopingsyndere skiller sig klarere ud.

- Når man doper sig, giver det et udslag i biomarkører. Men der er samtidig noget baggrundsstøj fra analyserne og den normale biologi.

- Der er sat en del forskningsprojekter i gang, som forsøger at reducere baggrundsstøjen, så forskellen mellem signalet, man får, når man doper sig, og baggrundsstøjen bliver større, siger han.

Ved en razzia under ski-VM i Seefeld blev fem atleter og fire bagmænd anholdt på grund af mistanke om bloddoping. Den østrigske langrendsløber Max Hauke blev endda taget på fersk gerning, da han var i færd med at bloddope sig.

Siden har de to cykelryttere Georg Preidler og Stefan Denifl indrømmet brug af bloddoping.

Den tyske læge Mark Schmidt er udpeget som centrum for dopingskandalen, da han menes at være bagmanden i et større netværk.

Det er kommet frem, at Mark Schmidt i specialfrysere i en garage i byen Erfurt har opbevaret omkring 50 poser med blod, som menes at stamme fra atleter.

Spørgsmålet er, hvordan bloddoping i så stort omfang kan finde sted, når man har indført blodpas. Og hvad det i så fald kan bruges til.

- Det biologiske pas er et super vigtigt værktøj - både til direkte sporing af doping i forskellige former, men også i forhold til målrettet testning.

- Det er desuden et efterretningsværktøj, som bruges til at gå efter specifikke udøvere.

- De biologiske pas kan også lægge et loft for, hvor meget man kan dope sig, og hvor meget man kan få ud af det, siger Jakob Mørkeberg.

Det biologiske pas dækker både over blodpas og steroidpas.

Ud over forbedringen af det biologiske pas arbejder forskningsgrupper ifølge Anti Doping Danmarks konsulent på andre tiltag, der skal spore bloddoping direkte.

/ritzau/