Ny duel mellem USA og Jamaica

I dag løbes kvindernes 100 meter-finale, og den kan godt risikere at blive glemt inden længe, præcis som de foregående store finaler.

Eksempelvis fremstår amerikanske Lauryn Williams som ret anonym 2005-verdensmester, mens hviderusseren Yulia Nestsiarenkas sejr ved OL i 2004 næsten er røget ud i total glemsel. Amerikanske Torri Edwards og jamaicanske Veronica Campbell er de nok bedste bud på en VM-guldvinder.