Solen skinnede fra en blå himmel lørdag den 27. juni, og på det azurblå hav, der har givet navn til kyststrækningen ved den sydfranske by Nice, blev bølgetoppene hvide, i takt med at vinden tog til i løbet af dagen. Havde alt været som forventet, ville tusinder af mennesker stå klar langs Promenade des Anglais for at hylde rytterne i 2020-udgaven af Tour de France.
Sådan skulle det ikke gå. Coronapandemien drev hærgende hen over kloden, og langt de fleste havde indstillet sig på, at den cykelsæson, som kun lige nåede at gå i gang med løbene i januar og februar, ville blive aflyst. Men i en sport, hvor indtægterne for langt størsteparten kommer fra villige sponsorer, der selv led under de radikale nedlukninger af samfundene, stod det hurtigt klart, at der skulle tænkes alternativt, hvis et blodbad blandt holdene skulle undgås.
Så en uhyre komprimeret kalender med de vigtigste løb blev udformet, og derfor er Tour de France-feltet godt to måneder senere klar til at tage hul på den årlige rundtur på de franske landeveje. Ruten er den samme som planlagt, men stort set alt andet er anderledes.
Strenge restriktioner for holdene
Holdene, der maksimalt må bestå af 30 personer, inklusive ryttere, har siden onsdag opholdt sig i »sikkerhedsbobler«, så der er så lidt kontakt med andre mennesker som muligt. Amaury Sport Organisation (A.S.O.), der arrangerer Tour de France, har strenge sikkerhedsprotokoller for at undgå smitte, herunder et mobilt testcenter, obligatoriske coronaprøver fra alle hold på hviledagene, maskepåbud før og efter etaperne og såmænd heller ingen traditionelle kyssepiger, der faldt for både en ny tidsstrømning og potentiel smittefare.
En ting er de foranstaltninger, der skal sikre, at man undgår smitte blandt holdene under touren, noget andet er de forberedelser, rytterne har haft inden årets tour. I en normal sæson har de fleste ryttere haft omtrent 40 løbsdage inden starten på den største Grand Tour. I år ligger det tal på det halve – og med en særdeles lang pause mellem de første og de sidste. Mange ryttere var isoleret i deres hjem rundt om i Europa og måtte forsøge at holde formen ved lige på deres stationære træningscykler i kældre og stuer.
Og som om det ikke skulle være nok, måtte tre af de største favoritter udgå af den traditionelle opvarmning, det ugelange Critérium du Dauphiné.
Egan Bernal, sidste års vinder af touren, måtte trække sig med rygproblemer, men er stadig kaptajn på Ineos-holdet, der tvunget af omstændighederne har et meget lidt engelsk islæt.
Holdet, der netop har tilføjet Grenadier til holdnavnet, udelod Chris Froome, der ellers var øverst på podiet i 2013, 2015, 2016 og 2017, samt Geraint Thomas, vinderen fra 2018, på grund af manglende form. I stedet er det den forsvarende vinder af Giro d’Italia, Richard Carapaz fra Ecuador, der er udset som Bernals løjtnant.
Slovenske Primoz Roglic, der af mange regnes som det bedste bud på en vinder, styrtede i generalprøven, og selv om han kom på cyklen igen og fuldførte etapen, måtte han opgive at stille til start dagen efter i et løb, han ellers dominerede.
Vuelta-vinder er klar igen
Og trods lidt modstridende vurderinger af helbredstilstanden er sidste års Vuelta-vinder klar som leder på et Jumbo-Visma-mandskab, der gennem sæsonen har virket endog stærkere end Ineos-Grenadier – som ellers har vundet touren hvert år siden 2012 med 2014 som eneste undtagelse.
Det er dog en alvorlig streg i regningen, at man må undvære Steven Kruijswijk, der brækkede et skulderblad i Critérium du Dauphiné. Med Tom Dumoulin som superhjælper ser det hollandske mandskab dog fortsat skræmmende stærkt ud.
For det franske hjemmepublikum, som i øvrigt mødes af en del tilskuerrestriktioner og krav om mundbind, vil alt håb klynge sig til Thibaut Pinot. Den franske rytter lignede en vinder af sidste års udgave, inden et tilsyneladende uskyldigt slag fra et styr kostede en muskulær blødning i det ene lår og tvang ham til at opgive.
Og ja, det føles nærmest omsonst at skrive det, men Thibaut Pinot styrtede såmænd også i Dauphiné, men holdt sig dog i løbet, som han akkurat ikke formåede at vinde.
Formkurven var dog opløftende, men Pinot, kaptajn på et skrøbeligt Groupama-FDJ-hold, skal håbe på at kunne drage nytte af intens rivalisering mellem Jumbo-Visma og Ineos-Grenadier, hvis drømmen om hjemmesejr skal gå i opfyldelse for første gang siden 1985, hvor Bernard Hinault nåede Paris iført den gule trøje.
Sikkert er det dog, at touren er historisk åben efter en sæson, hvor intet har været som vanligt.
