Nu hyldes han - lod rival overhale på målstregen

Diego Mentriga var ikke i tvivl. Han reagerede hurtigt og stoppede op lige før mål.

»Jeg ville gøre det igen,« siger den spanske triatlet.

Over for Eurosport har han forklaret sin overraskende handling på de sidste meter af Santander Triatlon forleden. Her var han på vej mod en tredjeplads, men umiddelbart inden han skulle krydse målstregen valgt han pludselig at stå stille og i stedet lade konkurrenten James Teagle overhale. Mens de de atleter gav hinanden hånden.

I stedet blev briten altså nummer tre og Diego Mentriga nummer fire. Se hele situationen her:

Forklaringen på det pudsige optrin - hvor alle regler og forestillinger om, at det altoverskyggende mål er at komme først, blev sat ud af spil - skal findes nogle få øjeblikke forinden.

Her var James Teagle på vej mod tredjepladsen, men i det sidste sving inden opløbsstrækningen, løb han forkert. I stedet kunne Diego Mentriga smutte forbi på de sidste meter.

Og så alligevel ikke.

»Da jeg så, at han løb forkert, stoppede jeg bare. James fortjente medaljen. Han så ikke skiltet eller de sad forkert,« forklarede Diego Mentriga om sin næstekærlige reaktion.

På tv-billederne kan man også se James Teagle, der fik overleveret en tredjeplads, give og hånd og kramme rivalen efter den overraskende afslutning på løbet for de to.

Selv vinderen af Santander Triatlon, Jаvier Gomez Noyа, hyldede efterfølgende handlingen, som han kaldte 'den bedste i historien'.

Også andre sportspersonligheder har hyldet spanieren siden løbet. Som eksempelvis den tidligere fodboldmålmand Iker Casillas, der mener, at Diego Mentriga er 'nummer et':