Nu belønnes Wozniackis fornemme form

Når verdensranglisten opdateres på mandag, bliver det med en hvis dansker på 5. pladsen. For på trods af et skidt Australien Open er det alligevel lykkedes Caroline Wozniacki at springe hele tre pladser op.

Caroline Wozniacki rykker op på verdensranglisten. Fold sammen
Læs mere
Foto: WILLIAM WEST

WTA-rankingen opgøres ud fra de seneste 12 måneders præstationer. Og da de tre spillere, der indtog pladserne foran Caroline, ikke kunne leve op til sidste års stærke resultater i netop Australien Open, er danskeren smuttet forbi dem alle.

For Agnieszka Radwanska (exit i fjerde runde) og Eugenie Bouchard (exit i kvartfinalen) var kravet en semifinaleplads for at bibeholde sidste års point. Værst blev det dog for Ana Ivanovic, der skulle forsvare en kvartfinaleplads fra i fjor, hvor hun røg ud allerede i første runde i år.