Norsk topatlet har for store bryster

Cathrine Larsåsen har i øjeblikket for store bryster til, at hun har lyst til at konkurrere. Hun ammer nemlig sin søn, Loui, som hun har sammen med sin danske kæreste, længdespringeren Morten Jensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den norske stangspringer Cathrine Larsåsen har gennem en årrække dannet par med den danske længdespringer Morten Jensen. Tilbage i februar bar kærligheden frugt i form af en lille dreng og et par lykkelige forældrene. Men familieforøgelsen har også sine omkostninger for Larsåsen, som ellers er en af norsk atletiks mest profilerede atleter. Hun har måttet droppe weekendens norske mesterskaber, fordi hendes bryster er blevet for store.

»Jeg kan ikke træne og konkurrere ordentligt, før mine bryster bliver mindre,« fastslår Larsåsen til norske dagbladet.no.

På sin egen blog har hun forklaret sine overvejelser.

»En dum nedrivning på grund af for store bryster ville ikke have været så morsomt. Det er faktisk en stor udfordring at have mælkeproducerende bryster, når man springer,« fortæller hun og uddyber over for den norske avis:

»Det er fakta. Det er ikke optimalt at konkurrere, når man ammer. Jeg synes ikke, at det fungerer. Da jeg blev mor, bestemte jeg mig for, at jeg ville amme. Jeg synes, at det er vigtigt at give modersmælk så længe, som jeg har mulighed for det. Det er ingen selvfølge, at alle kan gøre det.«

Den 28-årige norske atlet har dog stadig en klar ambition om at vende stærkt tilbage.

»Jeg håber at komme tilbage omkring februar ellers marts, når indendørssæsonen begynder. Og så håber jeg at kæmpe mig til en OL-plads,« fastslår den norske kvinde, som er i fuld gang med grundtræningen med henblik på at gøre comeback efter fødslen.

Cathrine Larsåsen har tidligere repræsenteret Norge ved VM. Hun blev nummer 13 ved VM i 2011 og har en personlig bedstenotering på 4,40 meter (4,41 meter indendørs) og i Danmark repræsenterer hun Østerbro-klubben Sparta.