Norsk dominans i Tour de Ski

Nordmænd har lagt sig i spidsen for både herrernes og kvindernes Tour de Ski - den nye satsning i langrendssporten.

De norske langrendsløbere har taget godt imod den nye opfindelse Tour de Ski. I hvert fald er der norsk føring efter anden etape både hos herrerne og hos kvinderne.

Kvinderne lagde ud med 10 kilometer i kombineret klassisk og fri stil. Her var norske Kristin Steira hurtigst, og hun fører nu i den samlede stilling med seks sekunder ned til landsmandinden Marit Bjørgen, der havde vundet første etape. Hos herrerne, der var 20 kilometer rundt i de sneklædte terræn, var franske Vincent Vittoz hurtigst, men i den samlede stilling ligger Vittoz kun på andenpladsen - 16 sekunder efter norske Simen Østensen.

Tour de Ski fortsætter onsdag i Oberstdorf. Fredag er der sprint i franske Asiago, inden femte samt sjette og sidste etape afvikles de efterfølgende to dage i italienske Val di Fiemme

/ritzau/