Norge besejrede russiske verdensmestre

Med en fremragende start i anden halvleg vandt Norges håndboldkvinder lørdag aften over Rusland ved VM i Frankrig. Dermed er holdet klar til kvartfinalen.

De norske håndboldkvinder er klar til kvartfinalen ved VM i Frankrig, efter holdet lørdag aften besejrede Ruslands forsvarende verdensmestre i mellemrundekampen med 22-21.

Efter en målfattig første halvleg, hvor russerne gik til pause med en 9-7-føring, kom Norge ud til anden halvleg i et helt andet gear. Nordmændene bragte sig foran med hele 16-10, hvilket så ud til at lukke kampen.

Russerne fik sig dog kæmpet tilbage i kampen og havde chancen for at udligne til sidst, men Norge holdt stand og sikrede sig kvartfinalepladsen.

/ritzau/