Norge banker Kroatien i Oslo

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter 16 år, hvor nordmændene har måttet nøjes med at kigge på, nærmer broderfolkets landshold sig langt om længe en fodboldslutrunde.

Det står klart, efter Norge hjemme på Ullevaal tog en flot skalp ved at besejre Kroatien med 2-0 i EM-kvalifikationen. Malmö FF-angriberen Jo Inge Berget tog sig af begge de norske scoringer.

Sejren - samt 1-0-gevinsten i Bulgarien torsdag - sender nordmændene op på gruppens førsteplads - et point foran Italien og Kroatien. Italienerne har dog spillet en kamp færre end Norge, og de møder senere søndag Bulgarien på hjemmebane.

Jo Inge Berget slog til for første gang fem minutter efter pausen. Og 20 minutter senere gentog han bedriften.

Norge mangler en hjemmekamp mod Malta - samt to udekampe mod Italien og Azerbadjan.