Niclas Jensen til FCK

Landsholdsspilleren Niclas Jensen skifter til FC København fra engelske Fulham. Niclas Jensen har indgået en aftale for to et halvt år.

Landsholdsspilleren Niclas Jensen skifter til FC København fra engelske Fulham. Niclas Jensen har indgået en aftale for to et halvt år. Den 32-årige venstre back er med i flyet, når de danske mestre tager på træningslejr i spanske La Manga den 21. januar.

- Jeg glæder mig som en vanvittig til at komme hjem til klubben, byen og Parken, hvor jeg har utroligt mange gode minder fra. F.C. København er min klub, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg en dag ville vende tilbage. Samtidig ser jeg naturligvis også frem til muligheden for at få mere spilletid end det er blevet til i Fulham, siger han.

Klubskiftet kommer netop, som landstræner Morten Olsen har opfordret Niclas Jensen til at finde en klub, der vil give ham spilletid, hvis han i fremtiden vil være en del af det danske fodboldlandshold.