NFL-stjerne anholdt: Anklaget for at snyde casino

NFL-stjernen Pacman Jones - med det borgerlige navn Adam Jones - er endnu engang blevet anholdt. Det skriver Sports Illustrated.

Den 35-årige cornerback var taget på casino i den amerikanske stat Indiana, hvor han angiveligt havde forsøgt at snyde i et spil.

Derfor blev vagterne på casinoet Rising Star Casino tilkaldt for at undersøge, hvorvidt det var rigtigt, at Pacman Jones havde snydt. Men så snart vagterne ankom, endte parterne i en ophedet diskussion.

Pacman Jones blev derfor anholdt for både den dårlige opførsel, at være fuld offentlig og trusler. Han blev senere kørt til Dearborn County Jail, hvor han stadig sidder indsat.

Det er langt fra første gang, at Pacman Jones er blevet anholdt. I 2015 blev han ligeledes anholdt på et casino, da han slog en medarbejder.

I 2017 blev han anholdt, da han var voldelig overfor en hotel-medarbejder, ligesom han i 2013 slog en kvinde på en natklub.

Pacman Jones har en stor NFL-karriere bag sig. Han har blandt andet spillet syv år hos Cincinnati Bengals, hvor han også blev valgt til at deltage i Pro Bowl.

I den netop overståede sæson spillede han syv kampe for Denver Broncos, inden han blev opsagt. Han har endnu ikke fundet et nyt hold til den kommende sæson, men har endnu ikke pensioneret sig selv.