Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Washington. Quarterbacken Tom Brady meddelte onsdag på Twitter, at han stopper karrieren.
45-årige Tom Brady nåede at vinder Super Bowl i amerikansk fodbold syv gange i karrieren. Det er flest af alle.
Det er anden gang, at Tom Brady annoncerer et karrierestop. Samme melding kom for et års tid siden. Men han ombestemte sig.
Denne gang er det dog endegyldigt, lyder det i en video på 53 sekunder, han har lagt ud på Twitter.
- Jeg går direkte til sagen. Jeg stopper karrieren - endegyldigt. Jeg ved, at processen sidste gang var ret lang.
- Så da jeg vågnede i morges, tænkte jeg, at jeg bare trykkede på optageknappen og lod jer det vide først, siger Tom Brady.
Han ønsker ikke en tårevædet afsked med store følelser en gang mere. Det fik han sidste år, selv om det ikke endte med at være et stop, forklarer han.
- Jeg brugte min store følelsesladede afsked sidste år, så der skal bare lyde en stor tak til min familie, holdkammerater og konkurrenter for at give mig mulighed for at udleve min drøm, siger NFL-legenden.
Tom Brady havde sin storhedstid i New England Patriots fra 2000 til 2019, hvor han vandt Super Bowl seks gange. Det skete i 2002, 2004, 2005, 2015, 2017 og 2019.
Siden skiftede han til Tampa Bay Buccaneers, hvor han endnu en gang vandt Super Bowl. Den syvende og sidste titel vandt han i 2021.
Fem af de syv gange, Tom Brady vandt Super Bowl, blev han kåret til finalekampens bedste spiller.
I løbet af sine 23 sæsoner i NFL blev han 15 gange udvalgt til Pro Bowl, hvilket er en stor bedrift.
Denne sæson blev ikke en succes, da Tamba Bay bragede ud af slutspillet efter et stort nederlag til Dallas Cowboys.
/ritzau/