NFL-Hjalte rykker tættere på startplads: Stjerne indlagt med blodpropper

New England Patriots-stjernen David Andrews kæmper efterveerne fra blodpropper i lungerne. Det skriver Boston-avisen The Herald.

Og hvor makabert det end lyder, så er det gode nyheder for danske Hjalte Froholdt, der før sommeren blev draftet af de mange-dobbelte Super Bowl-vindere.

For nu rykker danskeren længere frem i hierakiet i den offensvie linje hos Patriots. Og The Herald vurderer, at Froholdt nu er første-reserve på center-positionen - efter Ted Karras.

22-årige Hjalte Froholdt blev den blot anden dansker til at blive draftet til en NFL-hold - og bare den tredje dansker til at spille i den store amerikanske fodbold-liga.

Og svendborgenseren har leveret et stærkt indtryk i sin tid hos Patriots, hvor han blandt andet har imponeret superstjernen Tom Brady.

»Han kæmper og konkurrerer hver dag. Han er hårdhudet og udholdende. Han har spillet lidt center og guard og gjort det godt,« har Brady sagt til TV3 Sport.

Også den legendariske head coach Bill Belichick har rost danskeren. Det kan du læse mere om lige her.

NFL-sæsonen skydes i gang om en uge - torsdag den 5. september.