Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
New England. New England Patriots hentede natten til mandag dansk tid endnu en sejr i NFL-ligaen.
Men Super Bowl-vinderne fra 2015 fik nye problemer på quarterbackpladsen i 31-24-sejren hjemme over Miami Dolphins, da Jimmy Garoppolo blev tacklet så slemt i slutningen af første halvleg, at han måtte udgå af kampen.
Ifølge amerikanske medier risikerer Jimmy Garoppolo at være ude i op til seks uger, men det er endnu ikke bekræftet, om det står så slemt til.
- Vi må tage det dag for dag, siger Patriots' headcoach, Bill Belichick, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det er særdeles uheldigt for New England, som allerede på torsdag skal spille igen hjemme mod Houston Texans.
Jimmy Garoppolo er i forvejen kun backup for Tom Brady.
Den 39-årige stjernequarterback, der fire gange har vundet Super Bowl med New England, er kun halvvejs igennem sin karantænedom på fire spilledage.
Den karantæne blev Tom Brady tildelt for sin rolle i den såkaldte Deflategate-sag, der handlede om, at der bevidst blev lukket luft ud af New Englands Patriots' bolde i forbindelse med AFC-finalen mod Indianapolis Colts sidste sæson.
Jimmy Garoppolo fik imidlertid en fremragende begyndelse på sæsonen, da han førte New England til en 23-21-sejr ude over Arizona Cardinals.
Patriots førte 21-0 over Miami Dolphins, da han måtte udgå og overlade scenen til tredjequarterbacken Jacoby Brissett, der fik sin debut i NFL.
Det lykkedes holdet at komme foran 31-3, inden Miami Dolphins var tæt på at få succes med et opsigtsvækkende comeback.
/ritzau/