NBA udelukker holdejer på livstid efter racismesag

Chefen for NBA kommissær Adam Silver talte tirsdag med store bogstaver, da han udelukkede Donald Sterling på livstid. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NBA straffer Los Angeles Clippers-ejeren Donald Sterling hårdt for racistiske ytringer, der i sidste uge rystede USA.

Udelukkelse for livet og en bøde på cirka 15 millioner danske kroner koster udtalelserne Sterling.

- De holdninger Mr. Sterling ytrede er dybt fornærmende og skadende. At de så kommer fra en NBA-ejer gør kun udtalelserne værre og mig endnu mere rasende, sagde Adam Silver, der er kommissær i NBA, på et pressemøde tirsdag.

Her bekræftede han også, at Sterling overfor ham havde indrømmet, at optagelserne af de racistiske ytringer var korrekte, og derfor falder straffen promte:

- Med øjeblikkelig virkning udelukker jeg Mr Sterling på livstid fra enhver tilknytning til Clippers' organisation eller NBA, siger Adam.

Sagen tog for alvor fart, da gossip-mediet TMZ.com offentliggjorde optagelser af Donald Sterling, hvor han i et skænderi med sin kæreste sagde om afroamerikanere:

- Du kan gå i seng med dem, du kan tage dem med hjem, du kan gøre, hvad du vil. Den lille ting, jeg beder dig om, er ikke at promovere det. Og ikke at tage dem med til mine kampe, lød det fra den 80-årige holdejer.

Skænderiet eskalerede, da Sterling var åbenlyst utilfreds med, at kæresten havde lagt et billede af sig selv og den farvede NBA-legende Earvin 'Magic' Johnson op på de sociale medier.

Selvsamme 'Magic' Johnson nævnes nu som ny mulig ejer, så vidt Sterling går med til at sælge Los Angeles Clippers.