Mourinho: Zlatan er færdig i United til sommer

Zlatan Ibrahimovic skal på klubjagt efter to år hos Manchester United, siger manager José Mourinho.

Zlatan Ibrahimovic er i gang med sin sidste sæson i Manchester United. Scanpix/Oli Scarff Fold sammen
Læs mere

Manchester. Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic er i gang med sin sidste sæson som Manchester United-spiller.

Det siger Uniteds manager, José Mourinho, ifølge klubbens hjemmeside.

»Hvad angår Zlatan, så tror jeg, at det er hans sidste sæson i Manchester United, og han står foran et personligt valg, om han skal stoppe eller fortsætte sin karriere.«

»Han har vundet retten til at bestemme over sig selv og sin fremtid.«

»Han er en fantastisk spiller med en fantastisk karriere, og kun en forfærdelig skade har forhindret ham i at have nogle fantastiske sæsoner hos os,« siger Mourinho.

Svenskeren skiftede til Manchester United i sommeren 2016. I april 2017 fik han en alvorlig knæskade, og han stoppede i Manchester United i sommeren 2017 ved hans kontraktudløb.

I august 2017 meldte parterne så ud, at de igen var blevet enige om et samarbejde. Det samarbejde lakker nu mod enden.