Motionsdoping i alarmtilstand

Problemet med brugen af doping blandt motionister er langt større end hidtil antaget, mener praktiserende læge. Det haster med en handlingsplan fra regeringen.

Den altoverskyggende majoritet af motionister med dopingrelaterede problemer er mænd mellem 20 og 40 år, og deres motiv for at bruge doping er som oftest forfængelighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup

Unge mandlige motionister med svulmende overkroppe, bumser på ryggen og latente aggressioner siddende lige under huden.

Det er i grove træk signalementet på det stigende antal »almindelige« mennesker langt fra eliteidrættens krav om toppræstationer og konstant konkurrencedygtighed, der i vidt omfang gør brug af doping for at bygge kroppen op med samme æstetiske sans for form, som når en billedhugger skærer sit marmor til.

»Problemet er meget større, end man tror. De praktiserende læger er i virkeligheden de bedste til at se det, hvis de vel at mærke selv gør noget for at detektere problemet,« mener Charlotte Bøving, som i sin egen praksis i Varde har haft kontakt med adskillige dopingmisbrugere gennem de seneste syv år.

»Mit bud er, at der kan være op imod 60.000, der i dag bruger væksthormon og anabolske steroider for at trimme kroppen. Det har udviklet sig til et stort samfundsproblem og et fænomen, der skal skrides ind overf or nu,« mener Bøving, der selv har udviklet en slags »radar« for at komme på sporet af præstationsfremmende stoffer.

»Man kan typisk se det ved, at en ung mand pludselig har forøget sin vægt med mere end 4-5 kilo i ren muskelmasse på et års tid. Har han det, og har han desuden strækar og måske bumser på ryggen, er der rigeligt grundlag for at spørge ind til, hvad han egentlig går og laver nede i fitnesscentret,« pointerer Bøving, som også opfordrer sin lægekolleger til at have antennerne ekstraordinært ude, hvis man vil kende til problemerne.

»Mange praktiserende læger ser eller opdager ikke de patienter, som måske har et problem med misbrug af anabole steroider og væksthormon. Hvis man skal ind til problemets kerne, skal man være ekstra opmærksom og turde være direkte ved at stille de rigtige spørgsmål,« erkender Charlotte Bøving, som selv går kontant til værks om nødvendigt.

Drevet af forfængelighed
»Der kan være enkelte, der nægter at tage doping. Men så spørger jeg bare, om vi skal tage en blodprøve. Hvis ikke, er det også en slags svar. Men mange er i virkeligheden selv bekymrede over, om de er ved at tage skade,« siger Bøving.

Ved en undersøgelse fra efteråret 2006 af ialt 702 praktiserende læger blev det bekræftet, at næsten hver fjerde har haft patienter med erkendte eller mistænkelige dopingproblemer. Den altoverskyggende majoritet af patienterne er mænd mellem 20 og 40 år. Og motivet for at bruge doping er som oftest af forfængelige årsager; man vil hurtigst muligt se resultater på biceps af det jern, der bliver løftet nede i fitnesslokalet. Og under den tætsiddende t-shirt skal der gerne gemme sig en stenhård sixpack i form af ciselerede mavemuskler.

En diminutiv rundringning til praktiserende læger i hovedstadsområdet bekræfter dog, at det kan være svært at få fat i de unge, som bruger potentielt farlige stoffer.

»Jeg har da set nogle misbrugere gennem årene. Men det har overvejende været helt indlysende tilfælde af deciderede bodybuildere og ikke den type unge, som i det små er begyndt at flirte med anabole steroider,« som en praktiserende læge siger til Berlingske Tidende.

Hos Anti Doping Danmark (ADD) er man ved at kortlægge omfanget af problemet med motionsdoping, og man forventer, at det vil tage 2-3 år at færdiggøre en undersøgelse, der er iværksat for en pulje projektmidler på 5,6 millioner kroner.

Handlingsplan på vej
»Når det er sket, vil vi bedre kunne målrette indsatsen med kampagner, information og uddannelse til praktiserende læger,« siger ADD-sekretariatschef Finn Mikkelsen.

Ifølge Charlotte Bøving er det dog langt fra godt nok.

»Hvem siger overhovedet, at det er ADD, som udelukkende skal løfte den enorme opgave, det vil være at skulle lave en indsats mod så stort et samfundsproblem? I realiteten kan man lige så godt lade de praktiserende læger indgå i en del af kontrolarbejdet,« vurderer Charlotte Bøving.

I betragtning af, at knap 400.000 danskere i dag er tilknyttet den ekspanderende fitness-sektor, vil ADD under alle omstændigheder komme på overarbejde for blot at kontrollere en brøkdel af de potentielle dopingmisbrugere.

Kampen mod doping har været en af kulturminister Brian Mikkelsens mærkesager. Og mere konkrete tiltag er undervejs i starten af det nye år.

»Kulturministeren forventer at have en handlingsplan klar i løbet af foråret 2008,« lyder det fra Brian Mikkelsens pressechef Martin Østergaard.

Ifølge det oplæg, Brian Mikkelsen formulerede undervejs i valgkampen, skal der indføres en obligatorisk mærkningsordning af fitnesscentre, skærpede straffe for distribution af doping og yderligere støtte til oplysningskampagner fra Anti Doping Danmarks side.

Skal man tro Charlotte Bøving, er det på høje tid.

»Det er så let at skaffe alle mulige former for dopingpræparater i dagens Danmark. Jeg ville kunne gøre det på under en halv time.«