Morten Poulsen stopper karrieren

I otte sæsoner har han opereret på fløjen i Viborg, men det slutter med denne sæson. Morten Poulsen lægger fodboldstøvlerne på hylden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Viborgs hurtige kantspiller Morten Poulsen stopper fodboldkarrieren efter denne sæson. I stedet kaster den 34-årige jyde sig over en civil IT-karriere på fuld tid, når Viborgs grønne trøje tages af for sidste gang den 19. juni.

- Viborg har været mit liv i otte år for mig og min kæreste, og klubben har givet mig en masse gode oplevelser og en masse gode kammerater, fastslår Morten Poulsen, der nævner pokaltriumfen i 2000 som det sportslige højdepunkt.

- Men jeg er blevet tilbudt et godt job hos Naturgas Midt-Nord. Og jeg er jo 34 år og mener, at det var nu, jeg skulle tage springet, siger Morten Poulsen.

Morten Poulsen kom til Viborg F.F. tilbage i 1997 fra Thisted FC.

/ritzau/