Montreal og stærk Eller overlevede matchbold

Lars Eller (81) i 7-4 sejren i kampen mod New York Rangers i Bell Centre i Montreal. Den danske playmaker havde to assists. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lars Eller og Montreal Canadiens overlevede den første matchbold og lever stadig i kampen om Stanley Cup.

Bag 1-3 i kampe i finalen i Eastern Conference mod New York Rangers havde Eller & co. kniven for struben natten til onsdag i Bell Centre i Montreal, men bombede Rangers tilbage til Manhattan med ikke færre end syv mål.

Montreal Canadiens vandt målfesten 7-4 med to assists til Lars Eller. Han var med i målene til 4-1 og 5-4 i anden periode, begge scoret af 1st Star, tremålsskytten Rene Bourque.

Lars Eller har spillet forrygende i playoff med 13 point (fem mål og otte assists) i 16 kampe.

New York Rangers hentede med tre hurtige mål på stribe Montreal-føringen, inden Canadiens sluttede med tre i træk i den svingende kamp.

New York Rangers' svenske "Kong Henrik", Henrik Lundqvist, blev skiftet ud efter det fjerde Montreal-mål.

- Jeg forsøgte at "krige" mig ind i matchen, men mit battle-niveau var ikke rigtig der, hvor det skulle være. Jeg var lidt langsom, sagde han.

Den sjette kamp i serien spilles natten til fredag i Madison Square Garden.

Chicago Blackhawks med Peter Regin er bagud 1-3 i finalen i Western Conference mod Los Angeles Kings.

Indtil videre er Jannik Hansen, Vancouver Canucks, den eneste dansker, der har stået i finalen om Stanley Cup (2011).