Mørke skyer over Bo Svensson

Bo Svensson ser ud til at havne på bænken hos Borussia Mönchengladbach, og det kan få ham til at overveje fremtiden.

Bo Svensson har aldrig været en type, der giver let op. Men han erkender, at situationen ser ud til at blive vanskelig bare et halvt år efter skiftet til Borussia Mönchengladbach. Nyindkøbte Steve Gohouri ser lige nu ud til at overtage danskerens plads i det centrale midterforsvar, og det har ikke bragt Bo Svensson i det muntre hjørne.

- Jeg holder ikke ud at sidde på bænken ret længe, siger Bo Svensson til bold.dk.

Mon ikke Bo Svensson vil bruge foråret til at gøre alt for at bevise, at han er værd at satse på, selv om han lige nu er skuffet over optakten til anden halvdel af den tyske sæson, der begynder i weekenden.

- Beslutningen om at Zé Antonio og Steve Gohouri lå fast efter den første træningsdag. Egentlig har jeg ikke fået en chance, siger den forhenværende FCK'er.

/ritzau/