Mikkel Hansen og PSG slår Vardar og tager CL-bronze

Mikkel Hansen sad mest på bænken, da PSG vandt bronzefinalen med 29-28 over makedonske Vardar.

Mikkel Hansen og Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Paris Saint-Germain havde håbet på at vinde Champions League i denne weekend, men den franske storklub må rejse hjem med bronze.

Søndag vandt Mikkel Hansen og holdkammeraterne bronzekampen ved Final 4-stævnet i Köln med 29-28 over Vardar fra Makedonien.

Makedonerne førte 14-15 ved pausen efter en første halvleg, hvor holdet en overgang var foran med tre mål.

Vardar, der vandt sidste års CL-finale over PSG, kom også foran med tre i anden halvleg, inden pariserne begyndte at æde af forspringet.

Mikkel Hansen blev holdt på bænken i det meste af opgøret, men danskeren kom på banen og reducerede til 17-19 på et straffekast. Henrik Møllgaard var også med for PSG.

Klokken 18 mødes Nantes og Montpellier i den rent franske finale.

/ritzau/