Midtjylland forlænger med midterforsvarer

Læs mere
Fold sammen

Jim Larsen og Superliga-duks FC Midtjylland får glæde af hinanden i endnu en sæson.

Den nyligt hjemvendte dansker har præsteret stærkt for mesterskabsbejlerne fra Heden, og det har man kvitteret for med en kontraktforlængelse.

»Vi er positivt overraskede over det niveau, han har vist. Han er gledet godt ind på holdet, og han er en spiller, vi er glade for at have i truppen,« fortæller sportsdirektør Claus Steinlein til FC Midtjyllands hjemmeside.

Også hovedpersonen selv er begejstret for beslutningen.

»Det er dejligt igen at spille om point og spille de vigtige kampe. Det er det, man lever for som fodboldspiller, og det gjorde jeg ikke i Brügge,« udtaler han.

Jim Larsen kom hurtigt i overskud i Brügge efter sit skifte fra Rosenborg, men har fået massere af kampe i Midtjyllands ellers meget brede trup, og med den nye kontrakt kan han se frem til mere spilletid frem til juni 2016, når hans kontrakt udløber.