Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lionel Messi udnyttede et straffespark og sikrede dermed Argentina en smal og vigtig 1-0-sejr over Chile i torsdagens VM-kvalifikationskamp.
Med de tre point er Argentina tilbage på gruppens tredjeplads, der giver automatisk adgang til slutrunden i Rusland.
Argentina blev tilkendt et straffespark i kampens 16. minut, efter at Angel Di Maria blev skubbet i ryggen i feltet.
Og det lykkedes altså holdets helt store stjerne at passere Claudio Bravo i et af halvlegens få højdepunkter.
Argentina har i kvalifikationen været langt fra den form, der sendte holdet i VM-finalen i 2014.
Chile, der manglede midtbanedynamoen Arturo Vidal, havde fortjent mindst det ene point i kampen mod Argentina.
I kampens indledning fik holdet et mål underkendt efter et frispark fra venstre side, da Jose Fuenzalida ifølge dommeren stod offside.
Samme Fuenzalida kom igen i fokus, da han ifølge dommeren gik for hårdt til Angel Di Maria i chilenernes felt og udløste et straffespark.
Midtvejs i anden halvleg fik Argentina en forskrækkelse, da et frispark af Alexis Sánchez endte på træværket.
Trods flere gode chancer til Chile i kampen lykkedes det Argentina at sikre alle tre point.
Med sejren er Argentina noteret for 22 point på tredjepladsen i puljen - otte point efter Brasilien og et efter Uruguay.
Brasilien slog netop Uruguay 4-1 tidligere torsdag.
Colombia, der hjemme slog Bolivia 1-0, ligger nu på fjerdepladsen, der giver adgang til playoff-spillet om en VM-plads.
Colombia har et enkelt point mere end Ecuador, der ude tabte 1-2 til Paraguay.
/ritzau/Reuters