Den tidligere verdensrekordindehaver i maratonløb Wilson Kipsang er blevet midlertidigt suspenderet for at bryde antidopingreglerne.
Det skriver Atletikkens Integritetsenhed (AIU) i et opslag på Twitter.
Den nu 37-årige kenyaner satte verdensrekord, da han i 2013 vandt Berlin Marathon i tiden 2 timer, 3 minutter og 23 sekunder. Rekorden er siden blevet slået to gange i samme løb og tilhører nu landsmanden Eliud Kipchoge.
En bronzemedalje ved OL i 2012 er blandt de største resultater på Kipsangs cv.
Opdateres...