Medie: Systematisk doping florerer i russisk svømning

Ifølge The Times har russisk svømning været ramt af systematisk doping gennem ti år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Systematisk doping er ikke kun et problem inden for russisk atletik. Det samme foregår i russisk svømning, skriver The Times.

Den engelske avis hævder, at systematisk doping har fundet sted i russisk svømning i mere end ti år.

Den russisk svømmestjerne Yuliya Efimova er allerede testet positiv for brug af meldonium, og hun risikerer udelukkelse for livstid, da hun tidligere har været udelukket for brug af doping.

Men det er kun toppen af isbjerget, hævder The Times.

Ifølge avisen står lægen Sergej Portugalov, der har forsynet atletikudøvere med forbudte stoffer, bag. Han skulle efter sigende have forsøgt at implementere samme dopingregime i de to sportsgrene.

Han skulle have presset russiske svømmere til at bruge de præstationsfremmende stoffer.

Russisk atletikudøvere er allerede udelukket fra al international konkurrence på grund af dopingproblemer, og svømmerne kan måske blive de næste.

/ritzau/TT