Medie: Egyptere overtager FC Nordsjælland

Bold.dk mener at vide, at egyptiske Mansour Group køber sig ind i FCN, der har indkaldt til pressemøde onsdag.

FC Nordsjælland er på vej på nye hænder. (Arkivfoto) Claus Fisker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det egyptiske selskab Mansour Group køber sig ind i og overtager ejerskabet af FC Nordsjælland.

Det erfarer bold.dk.

I sidste uge skrev både bold.dk og B.T., at et salg af superligaklubben var undervejs.

FC Nordsjælland har tirsdag indkaldt til et pressemøde onsdag, der omhandler »nye investorer, ny ejerkonstruktion og ny topledelse i både fodboldklubben og Right to Dream-organisationen«.

En engelsk investorgruppe, anført af nuværende bestyrelsesformand i klubben Tom Vernon, købte i 2015 FC Nordsjælland af tidligere hovedaktioner Allan K. Pedersen.

Sidste sommer blev Tom Vernon eneejer af FC Nordsjælland. I den forbindelse oplyste klubben, at netop Mansour-familien, der står bag Mansour Group, stillede garanti for de penge, Vernon i den forbindelse lånte af Danske Bank.

Bold.dk mener desuden at vide, at Jan Laursen i forbindelse med omstruktureringen af klubbens ledelse stopper som sportschef i FC Nordsjælland, men fortsætter i en anden rolle.

Mikkel Hemmersam, der hidtil har været sportslig ansvarlig for FCNs kvindehold, overtager angiveligt nogle af Jan Laursens ansvarsområder.

Ifølge bold.dk fortsætter Tom Vernon ligeledes i FCN. Det erfarede B.T. også fredag.

/ritzau/