Manden med de følsomme hænder

Berlingske Tidende har mødt CSCs tidligere behandler Ole Kåre Føli, der er aktuel med en ny bog om sit liv tæt på cykelsportens top. Han fortæller om livet med Tour de France og om kampen mod genstridige kroppe.

Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»30. juni 2006: Da jeg kommer ned til morgenmad, sidder kun Lombardi ved rytterbordet. Normalt sidder rytterne ved ét bord, mens ledelse og personale sidder ved et andet. Sådan har det altid været, og sådan er det på alle cykelhold. Måske fordi rytterne får lidt speciel mad. Måske fordi de bare gerne vil have lov til at sige, hvad der passer dem, uden at cheferne lytter med.

Men i dag er det anderledes.

Ryttere og ledelse har samlet sig ved ét bord, og frustrationerne lyser ud af deres ansigter. Jeg finder ud af, at Jan Ullrich og hans spanske hjælperytter er blevet sendt hjem af Team Mobiles ledelse.«

Beskrivelsen af den morgen i 2006, hvor Ivan Basso forlader Tour de France, og, som det skulle vise sig, Team CSC, er Ole Kåre Følis. Kropsterapeut hos CSC til og med Tour de France dette år. Men ikke længere. Mæt af cykelløb har han trukket sig fra holdet, og nu gør han status med bogen »Mit indre rum«.

Han tager imod i sit hjem ved Solrød, tæt på stranden og lige op til det lille skovbryn, der er kendt som Trylleskoven. Her har han søgt ly for storbyens jag, for at kunne finde sin indre ro omgivet af høje træer og tonstunge kampesten, der inddeler haven om huset.

Her bor manden, der besøgte Ivan Basso, umiddelbart inden dopinganklagerne tog fart. Bassos exit var ikke blot frustrerende for holdet, men også en personlig skuffelse for behandleren, der egentlig ville være stoppet året før. Og som blandt andet havde takket ja til endnu en tour, fordi han ikke kunne stå for fristelsen til at arbejde med en mulig vinder af Tour de France.

Men inden vi når så langt: Hvad laver overhovedet en mand, der foreskriver Carlos Sastre at proppe hvidløg op i enden mod halsbetændelse, på et cykelhold sammen med en tidligere Tour de France-vinder og en ditto jægersoldat?

Ole Kåre Føli er ikke uddannet medicinsk, og nogle af teorierne lyder lidt mere langhårede, end man er vant til fra behandlere i idrætsverdenen. Men grundlæggende går hans filosofi ud på at løsne spændinger i både krop og sind, så kroppen ikke yder modstand, når hjernen giver ordre til, at den skal præstere det optimale.

Det hele giver god mening, når man taler med manden og ser de store, rolige og stærke hænder. Ja, sådan ser hænder ud, der kan ælte senede cykelrytterkroppe, så de igen bliver smidige og afslappede efter timer i sadlen.FØLI ER UDDANNET som værktøjsmager, for hænderne kan reparere og forme alt, de får fat i. Både mennesker og maskiner kan håndværkeren skille ad, blæse rene og samle igen. Siden 12 års-alderen har Føli været i gang med behandlingen. Det talent havde han med sig fra barndomshjemmet, hvor en dominerende far slog sig på massage og alternativ behandling.

Mens teorierne bag behandlingen måske savner anerkendelse fra lægevidenskaben, taler resultaterne for sig selv. Ikke mindst historien om Laurant Jalabert.

Den lille franskmand kom til Team CSC i 2001 i sin karrireres efterår, og startede nærmest med at få tre brud på rygsøjlen, da han faldt ned af en stige ved sit hus. Lægerne sagde, at det var tvivlsomt, om han ville komme til at cykle igen, og Jalabert gik rundt som en anden Quasimodo, sammenkrøbet og forvrænget, da Føli blev installeret i huset.

Laurant Jalabert, med en krop, der ud over bruddene på rygsøjlen, var plaget af mere end 40 større og mindre styrt - herunder et åbent kraniebrud - kastede al sin vilje ind i at komme tilbage i sadlen og lagde sig villigt på Følis briks. Med manipulationer af nakke og ryg, lange samtaler og enkelte tårer kom Jalabert på cyklen på rekordtid og tilbage til Tour de France allerede samme år.

Her vandt han den prikkede bjergtrøje, blandt andet fordi Følis behandling havde forøget hans lungekapacitet, så han kunne klare de høje bjerge. Ole Kåre Føli har lært om vejrtrækning ved at betragte chimpanserne i Zoo. Og han har lært på den hårde måde. For han har selv brugt abernes fuldstændigt afspændte åndedræt til at dæmme op for de angstanfald, der plagede ham i flere år, da han var yngre.

»Rent kropsligt er det ikke anderledes, end nervøsiteten før en eksamen. De fleste kender fornemmelsen, når maven knuger sig sammen, og vejrtrækningen bliver asmatisk. Det samme kan ske for cykelryttere inden store udfordringer. De ligger om natten på hotellet, og kan ikke falde i søvn. Nervøsiteten giver spændinger, der gør, at cirkulationen i energisystemet ikke er optimal, og maven knuger sig sammen, så den samtidig ikke fordøjer ordentligt. Og når rytteren så ligger og ikke kan falde i søvn, bliver han også nervøs over det. Man kan jo ikke gennemføre en Tour de France etape uden at være udhvilet.«

Ole Kåre Føli tegner og fortæller med ord, mens hænderne ligger roligt på bordet. Hver pointe bliver fulgt op af konkrete eksempler fra hverdagen med CSC-rytterne.

»Angsten før et løb har jeg for eksempel oplevet hos Carlos Sastre. Forrige år havde vi lange, natlige samtaler, fordi han helt overvejede at opgive Tour de France. Hans svoger var død, hele familien var i krise, mens han skulle overkomme Tour de France langt fra familien. Fanget i en rolle mellem at være terapeut for familien og professionel cykelrytter. Da sagde jeg til ham: Du må gøre op med dig selv. Hvis du trækker dig tilbage nu, hvad skal du så lave? Hele din krop er kodet til at præstere det optimale. Det er det, du har kæmpet for. Hvordan tror du, dit liv bliver, hvis du ikke finder ud af, om du virkelig ydede det, du kunne? Næste morgen kom han ned og sagde, Ole, I have decided to find the tiger in me. Bagefter kørte han sit livs cykelløb. Og det skete igen i år. Sastre kunne ikke falde i søvn på grund af nervøsitet forud for en etape. Så afspændte jeg hans mave, han slappede af, og efter 15 minutter sov han som et lille barn. Senere kom han og sagde, You and me, Ole, we are going to have a good Tour de France.«NOGET AF DET VÆRSTE ved Tour de France er ventetiden både inden start og under de flade etaper i begyndelsen. For bjergrytterne gælder det bare om at klare sig igennem samtidig med, at de lader op til de afgørende etaper i bjergene.

»Tiden op til Tour de France er enormt anstrengende. Rytterne er anspændte og venter bare på at komme i gang. De glæder sig til bare at kunne koncentrere sig om at cykle og præstere. Det er det, det hele handler om. Men journalisterne vil jo nærmest med på toilettet. De bor på værelser to og to, hvor den ene måske vil se fjernsyn, når den anden vil sove. Det kan være meget svært at finde plads til sig selv. Og når der så sker sådan noget som i år, kommer der ekstra mange spændinger. Pludselig er det ikke længere Basso, de skal køre for. Rytterne spekulerer, hvad bliver så min opgave? Og for Sastres vedkommende: Synes alle, det er rimeligt, at det er mig, der er blevet kaptajn? Det er også sådan noget, jeg snakker med dem om.«GENNEM ARBEJDET med rytterne kommer Ole Kåre Føli tæt på dem. Umiddelbart inden dette års Tour de France blev han inviteret hjem til Ivan Basso, blandt andet for at behandle hans kone. Her fremviste cykelstjernen barndomshjemmet, stamrestauranten og sågar kirkegården, hvor hans mor ligger begravet. Her fik familiemennesket Ivan Basso tilføjet endnu en dimension i Følis bog.

Også derfor er Bassos sag stadigvæk lidt af et mysterium for Ole Kåre Føli.

»Jeg har aldrig set skyggen af doping i forbindelse med mit arbejde på CSC. Det vil jeg godt sige. Det er klart, at havde jeg det, ville jeg være stoppet. Og jeg har hørt Bjarne Riis sige igen og igen: Hvis nogen tager doping på det her hold, så får de med mig at gøre resten af livet! Jeg har aldrig set noget lusket. Altså, når man kommer om aftenen og banker på døren til en af rytternes værelse, så er det ikke sådan, at der går en halv time, før der bliver åbnet, og personer har travlt med at komme ud af vagten. Jeg ved ikke præcist, hvordan doping fungerer, men jeg har ikke set noget i den retning.«

Rent medicinsk kan han ikke vurdere anklagerne mod Basso. Men han kan bekræfte, at Basso rent fysisk var i en klasse for sig.

»Jeg var fast behandler for Ivan Basso, men det drejede sig mest om afspænding. Jeg har aldrig set én anden, der arbejdede så meget med sin krop som ham. Han lavede en masse gymnastik ved siden af, så som regel snakkede vi en del, jeg afspændte ham og lavede kun store manipulationer et par dage før bjergene.«

Ole Kåre Føli kom i kontakt med CSC, fordi han havde behandlet Anne Dorthe Tanderup, som Bjarne Riis danner par med. Efter også at have behandlet holdejeren, havde Føli debut som behandler ved Tour de France i 1998 - altså samtidig med Festina-skandalen.

Selvom doping har fyldt meget i cykelsporten al den tid, han har været med, har det kun påvirket Føli indirekte. Og han mener, at doping er et generelt problem, og at cykelsporten har været lynafleder for andre sportsgrene. Og stik mod manges opfattelse af sundhedstilstanden i forskellige sportsgrene siger Føli:

»Jeg har haft mange forskellige atleter i behandling. Også for eksempel håndboldspillere, fodboldspillere og boksere. Og jeg er ikke i tvivl om hvis kroppe, jeg selv ville vælge. Ingen tvivl om, at det ville være cykelrytternes. Når jeg mærker på deres kroppe, jamen, så er de helt, som de skal være.«