Manchester United er på vej med en reaktion på de mange udtalelser, stjernespilleren Cristiano Ronaldo er kommet med i et stort interview.

Det oplyser den engelske storklub i en kort meddelelse på sin hjemmeside.

»Manchester United har fredag morgen iværksat passende skridt som svar på Cristiano Ronaldos seneste medieinterview.«

»Vi har ikke yderligere kommentarer, før denne proces når frem til sin konklusion,« lyder det fra klubben.

Ifølge The Guardian har Manchester United ansat advokater til at håndtere et sagsanlæg for brud på kontrakten, og klubben håber på en hurtig afklaring.

Avisen skriver også, at Ronaldo har fået besked på ikke at vende tilbage til klubbens træningsanlæg efter VM i Qatar.

Denne uge har været præget af Ronaldos eksplosive interview med den britiske journalist Piers Morgan.

I interviewet siger den 37-årige portugiser blandt andet, at han føler sig svigtet af Manchester United, og at klubben med manager Erik ten Hag i spidsen forsøger at presse ham ud.

Han forklarer også, at han har et særdeles anstrengt forhold til den hollandske manager.

Ronaldo har også været ude med riven over for den amerikanske Glazer-familie, der ejer klubben.

»Ejerne af klubben – Glazer – er ligeglad med klubben. Jeg mener med professionel sport. Manchester United er en marketingklub. De får deres penge fra markedsføring.«

»I forhold til sport er de ligeglade med min holdning,« lød det fra Ronaldo.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.