Magnussen sætter 14. bedste tid under første træning i Japan

Roman Grosjean var hurtigste Haas-kører under første træning i Japan, men kunne ikke måle sig med Hamilton.

Kevin Magnussen havde smil på læben inden fredagens første træning på Suzuka-banen i Japan. Toru Hanai/Reuters Fold sammen
Læs mere

Den danske racerkører Kevin Magnussen satte 14. bedste tid under fredagens første Formel 1-træning på Suzuka-banen i Japan forud for lørdagens kvalifikation.

Haas-kørerens holdkammerat, Romain Grosjean, var næsten et halvt sekund hurtigere end Magnussen og endte med ottende bedste tid.

Ingen af dem var dog i nærheden af at slå banens hurtigste mand, Mercedes-køreren Lewis Hamilton, der var mere end to sekunder hurtigere end Grosjean.

Britens bedste omgangstid lød på 1 minut og 28,691 sekunder, hvilket var knap et halvt sekunder hurtigere end hans finske holdkammerat, Valtteri Bottas.

Kevin Magnussen får endnu et forsøg på at forbedre sine tider, inden lørdagens kvalifikation, når anden træning skydes i gang klokken syv fredag morgen dansk tid.

Lewis Hamilton fører inden søndagens grandprix VM-stillingen med 306 point.

Han efterfølges af Sebastian Vettel (Ferrari), der har 256 point.

Kevin Magnussen indtager syvendepladsen efter de seks kørere fra de tre dominerende hold, Mercedes, Ferrari og Red Bull.

/ritzau/