Magnus Cort vinder stort norsk UCI-løb

Magnus Cort tager endnu en sejr. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske cykeltalent Magnus Cort hentede søndag en flot sejr i det norske løb GP Ringerike.

Sejren faldt efter et løb, hvor den 21-årige rytter kom frem til målstregen med en 13-mandsgruppe. I spurten viste danskeren sig som den stærkeste, da han vandt foran nordmændene Sven Erik Bystrøm og Kristoffer Skjerping.

Sejren faldt efter et løb, hvor Magnus Corts hold, CULT Energy Vital Water, havde kørt meget offensivt dagen igennem. Rytterne Martin Mortensen, Lasse Bøchman og vinderen Magnus Cort sad det meste af dagen i front af feltet og knoklede. Og det hårde arbejde gav altså udbytte til sidst.

Magnus Cort har haft en god sæson, hvor det med dagens sejr allerede er blevet til seks UCI-sejre. Cykeltalentet vandt tidligere to etapesejre i Istrian Spring Trophy. Et løb, som han også vandt samlet. Derudover er det blevet til sejre i Himmerland Rundt og Destination Thy.

Dermed har han fulgt op på den lovende sæson i 2013, hvor han tog sejren i to etaper af Post Danmark Rundt.

Som vinder af GP Ringerike skriver Magnus Cort sig ind bag tidligere vindere af løbet som Thor Hushovd, Edvald Boasson Hagen og Michael Rasmussen.