Magnus Cort ser Vejle-afslutning som sin akilleshæl

Magnus Cort håber, at en del af favoritterne kan blive sat før finalen på sidste etape i Danmark Rundt.

Magnus Cort (til venstre) er nummer seks i klassementet og kan lørdag vinde PostNord Danmark Rundt for første gang i karrieren. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun 16 sekunder adskiller Magnus Cort fra sejren i PostNord Danmark Rundt.

Problemet for bornholmeren er bare, at sidste etape slutter på de traditionsrige bakker i Vejle, og her har han ikke gode minder.

»Det er nok min akilleshæl i Danmark Rundt. Der har jeg tabt førertrøjen et par gange, men jeg håber at få revanche i år,« siger han.

Cort har været med fremme på alle fire etaper og indtager sjettepladsen, før det går løs med de sidste kilometer af årets udgave af det danske cykelløb.

Skal han tage den helt store gevinst med hjem, kræver det, at han får sat alle de største konkurrenter til vægs.

»Det er så tæt, at jeg vil kunne vinde ved at være der i bunden af Kiddesvej med favoritterne.«

»Men det ville ikke gøre mig noget at have sat nogle stykker lidt udefra og skulle køre med en lille gruppe. Det ville passe mig bedst,« siger han.

Toppen af det nuværende klassement kommer til at køre om sejren lørdag, vurderer Cort.

»Jeg tror ikke, der kommer nogen flyvende ind fra sidelinjen. Hvis man kigger på top-10, er det der, vinderen og podiet skal findes. Det er jeg ikke i tvivl om,« siger han.

Magnus Sheffield, Christophe Laporte og Mattias Skjelmose sidder før etapen på de tre øverste pladser.

Konkurrenten Skjelmose har for nylig kørt etapen igennem med sin sportsdirektør på Trek Kim Andersen.

Den 21-årige rytter er ikke meget for at dele sin viden om det, der venter på den korte, men krævende etape.

»Etapen er super hård. Jeg vil helst ikke ud med alt for meget, i forhold til folk der ikke har set den. Men jeg tror, det bliver super spændende. Etapen er gjort hårdere end tidligere, så det glæder jeg mig til,« siger han.

5. etape er 126,5 kilometer lang. Den byder på knap 1800 højdemeter og er dermed årets klart mest kuperede etape.

/ritzau/