Mafiavælde eller moralsk morads

De afgørende gennembrud i den moderne kamp mod doping er gennem det seneste tiår sket med politi og myndighedernes indgriben. Og lande, som tidligere vendte det blinde øje til præstationsfremmende fusk, gør i dag krav på førertrøjen.

Den 5. juni 1999 blev Marco Pantani eskorteret fra sit hotel i Madonna di Campiglio af et par håndfaste italienske carabineri. Den førende Marco Pantani var blevet udelukket fra Giro d¿Italia efter blodprøve. Foto: Pascal Pavani/AFP Fold sammen
Læs mere

Januar 2007. Pat McQuaid, præsident for Den Internationale Cykle Union (UCI), giver interview med hollandsk TV som opfølgning på endnu et mareridtsår for cykelsporten.

Og plask, lige ned i baljen med udblødte fordomme ryger den irske forbundspræsident, da han bliver bedt om at give et bud på, hvad der går så grueligt galt i cykelsportens vide verden.

»Det er et sammenstød mellem to kulturopfattelser. Mellem den angelsaksiske kulturs værdier og det, jeg vil kalde den mafiøse del af af europæisk kultur,« buldrer McQuaid ikke uden et vist mål af retorisk selvretfærdighed og arrogance.

For spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt McQuaids udlægning holder vand i den virkelige verden. Om det nu også er så sandt som det er sagt, at streng, protestantisk etik - som vi kender det i Skandinavien - sammenholdt med arketypiske gentleman-begreber fra de britiske øers moralske kodeks er det, der skal genoprette forholdet mellem ret og vrang. Ikke bare i cykelsporten, men også i et mere bredt spektrum af moderne, kommerciel topidræt.Vi spoler for en nemheds skyld lige filmen ti år tilbage. Til den italienske havneby Brindisi, hvor italienske specialstyrker netop har gennemført en opsigtsvækkende razzia mod cykelholdet MG-Technogym under Giro d'Italia 1997.

Det var ved denne lejlighed, den legendariske sportsdirektør Giancarlo Ferretti forklarede fundet af betydelige mængder doping (EPO, testosteron og væksthormon) med, at det var for at fremme sine præstationer i sengen. Men fraset Ferrettis tragikomiske forklaring var det for så vidt også her, at den latinske del af sportens verden for alvor fik at mærke lovens lange arm gribe forstyrrende ind i hjulenes lydefri rullen.

Ransagningen fra de italienske gendarmer i Brindisi skete på foranledning af Sandro Donati, på daværende tidspunkt forskningschef i den italienske olympiske komité (CONI). Og Donatis initiativ blev på flere punkter retningsgivende for de politiske tiltag, som i et tiår har udgjort milepælene i afsløringen af doping i moderne topidræt.

Den italienske specialstyrke NAS, der også bruges i narkobekæmpelse, er således ikke nogen enestående institution i den del af Europa, Pat McQuaid lidt nedladende titulerer som værende mafiøs og kriminelt lurvet. For siden italienerne skød deres operation rene hænder i gang, har store indflydelsesrige lande som Frankrig og Spanien fulgt trop. Og resultaterne har ikke ladet vente på sig som årene er gået.Sommeren 2006 førte med spanske specialstyrkers Operacion Puerto til afsløring af den efterhånden famøse heksedoktor Eufemiano Fuentes og hans netværk af specialiserede håndlangere, som fra en klinik i Madrid forestod behandling af en række cykelryttere og topatleter med blandt andet blodtransfusioner og potente stoffer fra den forbudte liste.

Samtidig har den spanske sportsminister Jaime Lissavetzky siden sin tiltrædelse i 2004 skærpet kursen mod doping og i efteråret fremlagt et lovforslag, der vil gøre det muligt at retsforfølge dopingens bagmænd ved en civil domstol.

»Det er et stort skridt fremad. Nul tolerance princippet vil blive en realitet her i landet og sportsfolk bakker op om dette lovforslag,« pointerede Lissavetzky ved offentliggørelsen i november.

Endnu mangler der at blive slået indtil flere streger i spansk sand. Eksempelvis fordi der ikke er hjemmel i loven til at retsforfølge sportsfolk, men udelukkende håndlangerne i baglandet. Men på bundlinien står det klart, at såvel Italien som Spanien og Frankrig ikke lader stå til. Men omsætter gode intentioner i politisk handling, der har gjort og fremdeles vil gøre det både sværere og decideret strafbart at forbryde sig mod idrættens hævdvundne principper for fair play.

»I adskillige år var den en tættere tilknytning mellem det statslige apparat og eliteidræt i lande som Spanien og Italien. Det vanskeliggjorde dopingens kontrolarbejde, men det er tydeligt, at politiet har opbakning til at gå meget skrappere til værks i dag end tidligere,« siger Inge Kryger Pedersen, lektor ved sociologisk institut på Københavns Universitet og bidragyder til hvidbogen »Doping i Danmark«.Inge Kryger Pedersen mener, at et land som Danmark ikke umiddelbart tåler sammenligning med nogle af de store, toneangivende latinske lande i det sydlige Europa. Det handler dels om den infrastruktur, der hersker i den danske sportsverden. Ligesom det handler om en anden holdning fra det medicinske bagland, uden hvilket sportens brådne kar ville have væsentligt sværere ved at skyde biokemisk genvej.

»Jeg tror det ville være sværere overhovedet at finde læger, som ville bistå med dopingservicering som vi har set eksempler på andre steder,« vurderer Pedersen.

Sikkert er det, at der har været et stærkt behov for lige dele oprydning og selvransagelse i store, ofte sportsligt magtfulde lande som Spanien, Italien og Frankrig.

I Støvlelandet går der en noget nær ubrudt linie fra opgøret med højkriminelt mafiavælde og politisk korruption til de ransagninger, som siden har ført til andre belastende afsløringer på elitesportsniveau. Derfor er der også mulighed for ifølge italiensk lovgivning at retsforfølge sportsfolk for forsøg på at medvirke til svindel med resultater. Hvad enten vi taler om krudtede cykelryttere, biokemisk toptunede atletikudøvere og langrendsløbere eller de italienske Serie A fodboldklubbers fiffige omgang med letkøbte dommere. Italiensk fodbolds Calciogate betød blandet andet, at storklubben Juventus på baggrund af intens aflytning samt langvarig efterforskning er blevet frakendt sine to seneste mesterskaber og tvangsnedrykket til næstbedste række, mens en række andre topklubber ligeledes blev straffet.At sport og politik er svært adskillige størrelser, vidner det seneste tiårs opgør jagt på det allestedsnærværende dopingspøgelse så også om. For det er politiske systemskifter, der har banet vejen for andre vinde i både Frankrig og Spanien.

I 1998 var det den daværende socialist og sportsminister Marie-Georges Buffet, der gjorde det til en mærkesag at komme brugen af doping til livs. Og heller ikke her udeblev resultatet, da franske toldere samme år kickstartede Festina-skandalen efter en ransagning ved den fransk-belgiske grænse og sendte en ny æras slagskygge ind over en national og global begivenhed som Tour de France.

Det samme tendenser gjorde sig gældende, da socialisten Jaime Lissavetzky skulle formulere et fremadrettet projekt i Spanien. Altimens man i Italien har villet modernisere nationen med sporten som et moralsk oprustningsområde, der ikke længere skal udgøre et etisk lavpunkt.

Det har kostet blod, sved og tårer hen ad vejen, som da bjergkongen og nationalhelten Marco Pantani i 1999 blev ekskluderet fra Giro d'Italia for siden et ende sine dage som ensomt, eksileret kokainvrag. Det har kostet dyrt for de ellers stolte spanske cykeltraditioner, som i overgangen efter Miguel Indurains mangeårige Tour-herredømme op igennem 1990erne nu kan imødese både resultatmæssig og økonomisk muskelsvind. Og for italiensk fodbold har publikumsinteressen for klubfodbold været vigende til trods for, at det azurblå nationalmandskab i sommer sikrede sig VM-titlen.

Omvendt har ingen af de store sydeuropæiske lande længere så meget grund til at have ondt i moralen. Der er, midt i den tilsyneladende endeløse strøm af skandaler, en vilje og en vej væk fra det frie syndefald.

Fakta

Juni 1997

Et italiensk efterforskningshold ransager og beslaglægger en større mængde højpotente dopingpræparater hos cykelholdet MG-Technogym, der tidligere har haft bl. a. Rolf Sørensen tilknyttet.

Marts 1998

Franske toldere stopper en bil fra det hollandske cykelhold TVM og finder store mængder af blodpræparatet EPO, som holdets russiske læge Andrei Mikhailov hævder er adresseret til et børnehospital i hans hjemland.

Juli 1998

Det franske Festina-holds soigneur Willy Voet stoppes nær byen Reims i en teambil tungt lastet med EPO, testosteron og væksthormon i bilen. Affæren fører siden til langvarige retssager og karantæner til stjernenavne som Richard Virenque og Alex Zülle.

Juni 2000

Den italienske undersøgelsesdommer Raffaele Guarinelli indleder en undersøgelse af fodboldklubben Juventus efter at en ransagning af klubbens træningsanlæg har ført til en beslaglæggelse af i alt 281 forskellige stoffer, herunder flere som menes at kunne være brugt som sløringsmiddel.

Juni 2001

Italiensk politi slår til i badebyen San Remo under Giro d'Italia og ransager rytterhoteller, bagage, mandskabsbiler etc. Trods de første bulletiner om massive fund af doping viser de fleste stoffer sig at være i den harmløse ende af spektret.

Juli 2002

De litauiske cykelrytter Raimundas Rumsas, der få dage forinden er blevet fejret som en overraskende treer Tour de France, kommer i forklaringsproblemer, da hans hustru stoppes i parrets fælles bil med en last af sløringsmidler og andre stoffer med anabole effekt.

September 2003

Den belgiske eks-verdensmester og klassikerspecialist Johan Museeuw er blot en af flere kendte cykelryttere, som på baggrund af telefonaflytninger og overvågning sættes i forbindelse med dyrlægen Joseph Landuyts, som har været leveringsdygtig i væksthormon, testosteron og eksperimentalstoffet AraNESP.

Januar 2004

Det franske Cofidis-hold bliver genstand for en intens politiundersøgelse, da en polsk soigneur sammen med flere af holdets ryttere viser sig at have været involveret i distribution af forbudte præparater. Senere tilstår holdets engelske stjernenavn David Millar at have forbrudt sig mod dopingreglerne, da man ved en razzia i hans hjem i Biarritz finder brugte sprøjter med spor af EPO.

Maj 2004

En italiensk politistyrke på 700 mand sætter ind mod flere end 100 sportsfolk i 28 byer. Blandt de mistænkte er hospitalsansatte, læger og farmaceuter.

Februar 2006

Italienske specialstyrker ransager ved Vinter-OL det østrigske skiløberes kvarter, hvor der forefindes materiel til brug ved bloddoping.

Maj 2006

Spansk politi iværksætter Operacion Puerto og gennemfører razziaer i tre forskellige byer, herunder lægen Eufemiano Fuentes' klinik i Madrid. Flere end 200 sportsfolk fra en vifte af idrætsgrene menes at have hørt til i kundekredsen. Den tidligere CSC-stjerne Ivan Basso og tyskeren Jan Ullrich er blandt de hovedmistænkte.

Maj 2006

Italiensk fodbold rystes af en skandale, da det på baggrund af politiundersøgelser viser sig, at flere topklubber har været involveret i bestikkelse og påvirkning af dommere. Juventus, Milan og Fiorentina er blandt de berørte klubber. Juventus tvangsnedrykkes til Serie B og