Mændenes letvægtsfirer bliver fjernet fra OL-programmet

Det Internationale Roforbund har besluttet at fjerne mændenes letvægtsfirer fra OL-programmet i 2020.

Læs mere
Fold sammen

Tokyo. Mændenes letvægtsfirer i roning bliver ikke en del af OL-programmet i 2020. Det står klart efter en afstemning i Det Internationale Roforbund.

Dansk Forening for Rosport har i lang tid kæmpet imod Det Internationale Roforbunds (Fisa) forslag om at fjerne mændenes letvægtsfirer til fordel for kvindernes firer uden styrmand i den åbne vægtklasse.

Men med stemmerne 94 for og 64 imod vandt Fisas forslag. Dermed vil Fisa foreslå Det Internationale Komité (IOC) at fjerne mændenes letvægtsfirer fra OL-programmet.

/ritzau/